Fiskefilet
Der er SÅ meget uudnyttet potentiale i de rugbrødsmadder vores forældre serverede for os som børn...© Getty Images

20 nemme hverdagsretter, du kan lave på ingen tid

Mange af retterne kan endda laves med, hvad du lige har i køleskabet

9. marts 2021 af Sarah Østbjerg

Har du nok at se til med arbejde og daglige gøre mål i din hverdag? 

Hvad enten det er, fordi du kommer sent hjem i hverdagene, eller bare gerne vil prioritere de sene eftermiddagstimer til en gåtur i det fri (måske du har siddet indenfor på hjemmekontoret uden luftforandring hele dagen?), så kan du helt sikkert nikke genkendende til, at aftensmaden helst ikke skal kræve for meget tid eller det store overskud.

20 nemme hverdagsretter

Her er vores 20 bedste og nemmeste ideer til hurtig aftensmad, når det helst skal gå hurtigt og ikke kræve for meget. Vi håber, de kan fungere som inspiration, og mange af retterne kan endda laves ud fra, hvad du lige har i køleskabet.

1. Rugbrødsmadder – pift dine madder op med grøntsager og krydderurter.

2. Fried rice – har du ingen ris, bruger du bare pasta eller nudler... nemt!

3. Wok – brug en pose med blandet grønt fra fryseren, hvis du vil gøre det endnu nemmere.

4. Suppe – du må gerne snyde og og sætte et hvidløgsflute i øvnen, mens du luner (Karolines klassiske) tomatsuppe i en gryde.

5. Pikantpasta – kog pasta, steg grøntsager, tilsæt pikantost og vend det hele sammen på panden.

6. Svensk pølseret – så lækkert og så undervurderet.

7. Omelet – alle tingene op på panden og lade det passe sig selv.

8.  Æggekage – der er faktisk forskel på omelet og æggekage!

9. Pitabrød – find dit yndlingsfyld fra køleskabet, og der er mad, før du ved af det.

10. Pastasalat – skær salaten, imens pastaen koger, og bland det hele sammen med en dressing til sidst.

11. Panini – selv den kedeligste sandwich bliver lækker, hvis du griller den.

12. Tortillawraptrenden der har floreret på instagram og TikTok de seneste mange uger.

13. Pizza – køb en færdiglavet bund, og du bruger ikke meget længere end de 10 minutter, som pizzaen skal have i ovnen.

14. Biksemad – perfekt, hvis du har rester i køleskabet, du ikke har fået brugt.

15. Tacos – behøver vi sige mere?

16. Pasta med pesto, mozzarella og cherrytomater – tilsæt ristede pinjekerner, hvis du vil gøre det lidt ekstra.

17. Havregrød – morgenmad til aftensmad? Det kan altså noget!

18. Toast – vi bliver sultne bare ved tanken om alle de lækre toasts vi kan lave.

19. Madpandekager kun fantasien sætter grænser.

20. Burger – det kan faktisk godt lade sig gøre på under 20 minutter.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.