7 veganske hotdogs
Nu kan du få veganske hotdogs hos IKEA © IKEA

Nu kan du få en plantebaseret veggie hotdog efter din shoppingtur i IKEA

Så er der godt nyt til alle, der holder af veganske valgmuligheder!

13. august 2018 af Freyja S. Anderberg

IKEA er nu klar med sin første veganske og bæredygtige udgave af den klassiske hotdog. Kæden har det seneste år udvidet bistroens sortement med grøntsagsboller, salater og andre vegetariske valgmuligheder, men nu kommer der altså også en fuldstændig kødfri veggie hotdog på menuen, som er et grønnere alternativ til deres kødfulde signaturretter. 

Den splinternye veggie hotdog

Den nye veggie hotdog er 100 procent plantebaseret og består blandt andet af gulerødder, røde linser, grønkål og ingefær, hvilket i sig selv lyder spændende for os, der elsker grøntsager. Og så er den langt mere bæredygtig end den klassiske udgave, da CO2-udledningen per kilo er cirka syv gange mindre end ved fremstillingen af en traditionel hotdog – så den er endda bedre for miljøet. 

Den nye veggie hotdog vil være et supplement til klassikeren og vil derfor koste en ti'er som den traditionelle hotdog – og så kan den købes allerede fra den 14. august 2018 i alle landets IKEA-bistroer.

Veggie hotdog'en har været længe undervejs, og den er blevet testet og smagt “uendeligt mange gange” siger Stuart Cowan, som er Food Manager i IKEA Danmark. Så vi glæder os i hvert fald til at sætte tænderne i den, efter et besøg og (lidt for) mange brugte penge i IKEA.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori