Der er belæg for at sige, at kaffe beskytter mod en række sygdomme. Det fastslår eksperter i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse efter at have gennemgået den eksisterende internationale forskning på området.
De konkluderer, at kaffe har en overbevisende beskyttende effekt mod udviklingen af type 2-diabetes. Et dagligt forbrug på 3-4 kopper kaffe ser ud til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 25 procent eller mere.
Hvor din kaffe så lander på sundhedsskalaen, kan du selv være med til at styre med den måde, du brygger den på.