Træningsblog: 3 gode kosttilskud for kvinder

Så for pokker, vinteren er over os. Hvordan kan vi forberede os, så vi forbliver stærke, sunde og friske vinteren over? Det kan ofte være svært at få dækket sit behov igennem kosten alene, så her kan kosttilskud hjælpe lidt på vej. Skal man tage kosttilskud, hvilke har vi brug for, og hvad er godt at få her i de kolde vintertider?

Jeg har personligt eksperimenteret meget med forskellige kosttilskud, men har skåret helt ind til benet og sorteret godt og grundigt i de kosttilskud, som jeg føler, bidrager med mest.

Hvad er kosttilskud?

Det ligger egentlig i ordet kost-tilskud, det er tilskud, vi tager udover vores daglige kost, og er noget, vi ofte tilføjer, fordi vi ikke får nok af det igennem f.eks vores kost. Tager du selv nogen form for kostskud og i så fald hvilke?

Her er en top 3, af mine mest anvendte kosttilskud:

D-Vitamin

En dosering til morgenmaden, er med til at give de D-vitaminer, som vi desværre godt kan mangle i de kolde vintermåneder. Men hvad gør d-vitamin egentlig? Det er faktisk et naturligt hormon, som dannes i vores krop, og du kan b.la få vitaminet igennem solens stråler og i mange fødevarer såsom fed fisk, som laks, makrel og sild. Ofte er det lidt et problem at få dækket det rette behov, så derfor kan det være en god idé at tage det som et ekstra tilskud.

Omega 3

Omega 3 finder vi også i fede fisk og har enormt mange gode funktioner for både vores hjerte, hjerne, led og ikke mindst vores hår, hud og negle. Har du også som jeg prøvet, at leddene føles, som om de nærmest knirker og knager under træningen? Jeg har faktisk prøvet at øge mit indtag af omega 3, og ganske rigtigt har det haft en positiv effekt på mine led!

Magnesium

Magnesium tænker du nok..? Hvad er magnesium, og hvad skal vi bruge det til? Man har fundet ud af, at magnesium har en indvirkning på ens evne til at falde i en dybere og tungere søvn og helt ærligt... Det kan jeg skrive under på!

Det kan igen være svært at få den mængde magnesium igennem kosten, som kan give samme effekt. som kosttilskud kan. Men hvorfor skal man tage et kosttilskud, som alligevel kun hjælper når vi sover? Det skal vi netop fordi søvnen er altafgørende for et sundt og raskt helbred! Både for vores indre organger og de resultater, vi gerne vil opnå med vores træning.

Du kan læse mere omkring kosttilskud og hvornår på dagen man kan tage de forskellige, i mit tidligere indlæg ’Hvilke kosttilskud skal du vælge’. 

Hvad er din mening omkring kosttilskud? Hit med din mening i kommentarfeltet, og lad mig endelig høre, hvis du har et kosttilskud, som du er ekstra glad for!

Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans tidligere træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Læs mere fra samme kategori