Kvinde med sparegris
© iStock

10 stensikre råd, der får din økonomi på ret kurs i det nye år

Bløder din konto? Vi giver dig økonomisk førstehjælp

5. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Er du også mere eller mindre blanket af efter julen og en dyr nytårsaften med uendelig mange nytårsforsætter? Du er med garanti ikke den eneste med en konto, der bløder lidt ekstra her i januar, men hjælpen er på vej, for nu er det tid til at få styr på finanserne.

Vi har talt med Ann Lehmann-Erichsen, som er forbrugerøkonom i Nordea, og hun ved, hvordan vi booster vores økonomi, så den kommer til at køre på skinner i det nye år.

Få hendes gode råd lige her – de første er et par hurtige quick fixes, mens de næste er lidt tungere og hjælper din økonomi langt ind i det nye år.

1. Spis indholdet af din fryser og dine skabe

Det kan godt være, at det lyder skørt, men et nemt råd til en bedre økonomi er at spise dig ud af din fryser og dine skabe. Vi køber tit den ene dåse efter den anden, og hvis du rent faktisk spiser det, du har, behøver du ikke at købe ind. De fleste af os kan nok leve 2-3 uger af den mad, vi allerede har, så selvom retterne måske ikke bliver så spændende, sparer du en masse penge, og du undgår samtidig madspild. Bum, både din konto og kloden bliver glad.

2. Drop kantinemaden og fastfood

Det er dyrt at købe mad på farten, så sørg for at tage en sandwich eller rester fra aftensmaden med hjemmefra – det er meget billigere.

3. Ingen kaffe to go

Vi er mange, der elsker den lækre kaffe i to go-bægeret, men desværre er den virkelig dyr. Hvis du skrotter kaffen, vurderer Ann Lehmann-Erichsen, at du kan spare omring 500-600 kroner om måneden, hvis du plejer at købe en kop kaffe hver dag. Lov dig selv, at kaffe to go er forbudt i januar, og din konto vil elske dig.

4. Undgå impulskøbene

Januar er lig med udsalg, og det betyder for mange af os også impulskøb. Det kan dog hurtigt blive dyrt, så Ann Lehmann-Erichsen foreslår, at du gør det svært for dig selv at bruge penge. Det gør du ganske enkelt ved at fjerne diverse betalingsapps fra din telefon og lade dine kort og kontanter blive hjemme, når du går ud i byen. Hvis du først skal hjem og hente dine penge, får du en obligatorisk tænkepause, og det betyder ofte, at du lader være med at lave købet. Du kan også huske på, at der hele tiden er udsalg, så du behøver ikke stresse så meget over, at du går glip af et godt tilbud.

5. Kig på dit budget og dine faste udgifter

Nu er det tid til at kigge på de lidt tungere poster og på dit samlede budget – du skal nemlig have overblik over dine faste udgifter for at få styr på din økonomi. Se tilbage på året, der er gået, og skriv alle dine faste udgifter op – husleje, forsikring, a-kasse, el, vand, varme, fitness, telefon osv. Når du lægger dit nye budget, er det vigtigt, at du tjekker alle priserne, for når kalenderåret skifter, skifter priserne typisk også. Det tager tid, men det betaler sig i sidste ende.

6. Tag nej-hatten på

Det er en god idé, at du tager nej-hatten på, når du tjekker dit budget igennem. Vær kritisk, og spørg dig selv, om der er noget, du kan undvære eller få til billigere penge. Har du en dyr forsikring? Indhent tilbud fra andre udbydere. Betaler du mange hundrede kroner for fitness hver måned? Overvej, om du kan finde et billigere center, som du også vil få glæde af.

7. Få et overblik over dine flimmertjenester

Vi er vist alle mere eller mindre afhængige af Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester, og ofte er tjenesterne dyrere, end vi egentlig regner med. Vi tænker, at det “jo bare lige er 80 kroner om måneden”, men 80 kroner her og 80 kroner der bliver til rigtig mange penge på et år. Det er derfor en god idé at få et overblik over dine flimmertjenester og prioritere, hvilke du kan og ikke kan undvære.

8. Start en budgetkonto

Hvis du ikke allerede har en budgetkonto, er det en god idé at komme i gang med det samme. En budgetkonto sikrer nemlig, at du altid har penge til dine faste udgifter, så du ikke pludselig står med håret i postkassen og ikke kan betale dine regninger. Når du har lagt dit budget, deler du udgifterne i 12 måneder, og så overfører du hver måned beløbet til din budgetkonto, hvorfra du betaler dine regninger. I starten kan der godt være lidt disharmoni, men på sigt sikrer du dig, at du ikke føler dig ekstra rig (eller ekstra fattig) i nogle måneder.

9. Definer dine egne udgifter

Det er vigtigt at huske, at det er dig selv, som definerer, hvad dine faste udgifter er, og faste udgifter behøver ikke kun at være regninger. Hvis du eksempelvis ved, at du skal til et dyrt bryllup til sommer, eller at du snart bliver nødt til at investere i en ny cykel, kan du lægge disse udgifter ind som faste udgifter, så du ikke bliver ramt af en kæmpe regning, når udgifterne kommer.

10. Lav en skjult opsparing

Du kan også vælge at gøre dig selv lidt fattigere og leve under evne hver måned, så du laver en skjult opsparing. Hver måned overfører du eksempelvis 100 kroner ekstra til din budgetkonto, og når året er gået, har du pludselig sparet 1200 op. Du vænner dig formentlig hurtigt til at bruge færre penge, og når du først har lavet en fast overførsel, skal der psykologisk meget til at gå ind og ændre den, så du vil formentlig kunne holde ved og spare pengene op. Win! 

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.