Gør dine gaver endnu flottere med det rigtige gavepapir
Der findes mange unikke måder at bruge gavepapir i gaveindpakningen.© Instagram: @majli_green, @caitlynryall

Sådan pakker du pænt gaver ind med gavepapir

Vi skal i hvert fald bruge disse tips i vores gaveindpakning fra nu af!

6. november 2020 af Henny Müller Dahl

Du kender det måske – du har lige købt en lækker gave til din veninde, til din mor eller til din kæreste, og nu kan du slet ikke vente, til du kan få lov til at forkæle den heldige gavemodtager med den smuk overraskelse. Men endnu engang mangler du inspiration til, hvordan du kan pakke gaven ind, så den bliver ekstra flot at se på. 

Pryd din gave med flot gavepapir

Når du giver en gave, er selve gaveindpakningen det første, der lægges mærke til. Selvom gavepapiret måske ikke har den store betydning for gavens indhold, kan en flot indpakning gøre hele gaveoplevelsen til en mere gennemtænkt helhed. 

Her er nogle idéer til, hvordan du bedst udnytter forskellige typer af gavepapir i din indpakning. 

Glæd dine nærmeste med gaver pakket ind i fint gavepapir.
Brug gavepapir på en bæredygtig, simpel eller avanceret måde. © Getty Images

1. Vælg gavepapir i farver, der komplementerer hinanden, når du pakker gaver ind 

Når du skal pakke en gave ind, er det en rigtig fin idé at vælge gavepapir og gavebånd i farver, der passer sammen. På denne måde kan de gennemgående farver skabe en afbalanceret enkelthed. 

Du kan eksempelvis tilføje guld gavebånd til grønt gavepapir med guldprikker som på billedet herunder. 

2. Brug blomster som tilbehør til gavepapiret

Gaveindpakningen bliver ofte også rigtig flot, hvis du gør brug af nogle af sæsonens blomster, som du enten kan tørre eller bruge, mens de er friske. Alternativt kan du også vælge at pynte med julepynt eller andet, der passer til den specifikke anledning, når du skal give en gave. 

Til julegaver fungerer det godt at bruge røde julebær, grøn gran eller andet, der forbindes med julehøjtiden. 

3. Brug avispapir som gavepapir 

Sukker du også højlydt, hver gang du opdager en avis i din postkasse, selvom du har et tydeligt “Aviser – nej tak”-klistermærke på? 

Avispapir er dog ikke kun unødvendigt skrammel, for du kan faktisk bruge det på en rigtig fornuftig måde – avispapir kan nemlig genbruges og fungere som et mere bæredygtigt alternativ til almindeligt gavepapir. 

En anden kreativ indpakningsmåde er at blande en masse forskellige typer af papir. Du kan eksempelvis sammensætte udklip fra et verdenskort, en kalender, en notesblok eller noget helt fjerde. 

4. Vælg gennemgående detaljer, når du vælger gavepapir

Skal du give flere, adskilte gaver til samme person, eller vil du gerne opbygge en slags “signaturindpakning”, kan du mikse og matche diverse materialer, hvor detaljerne går igen på forskellige måder. 

Eksempelvis kan du tage inspiration fra billedet herunder, hvor gavebåndenes mønstre og farver passer til gavepapirets toner.

5. Benyt tøjmaterialer som gavepapir

I den smukke japanske indpakningsmetode, der kaldes Furoshiki, bruges forskellige materialer af tøj som et alternativ til papirsindpakningen. 

Denne form for indpakning er endda også mere bæredygtig, da du let kan bruge et tørklæde eller overskudsmaterialer, som du alligevel bare har liggende. Så bliver gaven hurtig personlig og speciel! Og har du ikke selv lige tid til at sy dine egne tøjmaterialer, kan du også få færdiglavede løsninger her.

Se bare herunder, hvor flot Furoshiki-indpakningen kan blive. 

6. Tilføj hjemmelavet pynt til gavepapiret 

Hvis du er kreativ og god til at lave forskellig slags håndarbejde, kan du bruge lidt hjemmelavet pynt i indpakningen. 

Synes du, at dit gavepapir er lidt for simpelt, kan en sød og farverig origami-sløjfe som den på billedet herunder gøre gaven ekstra unik. 

7. Brug to slags gavepapir

En anden smuk indpakningsmåde er at bruge to slags gavepapir, som på billedet herunder, hvor det grønne gavepapir matcher det grønne gavebånd, og hvor det andet gavepapir passer med den valgte pynt. Virkelig gennemført! 

8. Udskift gavepapiret med en stofæske

Som et alternativ til det typiske gavepapir kan du også vælge at benytte en fin æske, når du skal give en gave. 

Du kan ofte være heldig at finde en masse flotte æsker i genbrugsbutikker, og det vil straks gøre gaven ekstra unik. En så fin æske som den på billedet her er jo nærmest en gave i sig selv! 

9. Mal dit eget gavepapir

Okay, til denne her kræves der også en vis grad af kreativitet. Men hvis du er dygtig til at male, er det faktisk også en mulighed at lave dit helt eget gavepapirsdesign. 

At lave dit eget gavepapir behøves ikke at være alt for besværligt, ligesom dine malerevner heller ikke behøver at være i top. Med vandfarver kan du lave simple motiver såsom prikker, streger eller hjerter på neutralt papir. 

10. Lav små tegninger på dit gavepapir 

Du kan også lave en rigtig pæn indpakning med noget så simpelt som sort gavepapir og en hvid eller sølvfarvet tusch. 

Den sorte baggrund vil minde lidt om de sorte kridttavler, du uden tvivl husker fra klasselokalet i folkeskolen, og med de nævnte redskaber kan du give en gave med en lille personlig hilsen eller tegning. 

Få inspiration fra Maria Amtkjærs profil på Instagram herunder: 

Mange måder at bruge gavepapir i indpakningen

Når du skal give en julegave til ham, en værtsgave eller måske en konfirmationsgave, kan det være sjovt at give en gave med et personligt præg. Er du eksempelvis rigtig kreativ, vil din omgangskreds helt sikkert sætte pris på at modtage gaver, hvor din kreativitet skinner igennem i indpakningen – uanset om det betyder, at du maler dit eget gavepapir, at du er god til at sammensætte pynt eller noget helt tredje.

Indpakning af gaver kan både gøres bæredygtig, simpel eller avanceret. For når det kommer til gaveindpakning og de forskellige typer af gavepapir, findes der nærmest uendelige muligheder, hvor kun din fantasi sætter grænser. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Smukt gavepapir gør en gave mere personlig
Gør dine gaver unikke med en flot gavepapir.


© Getty Images