1. Dine viskestykker
Bør vaskes: Hver anden dag
Hvis du er ligesom alle andre, bliver dine viskestykker brugt til lidt af hvert. De skal tørre rent service af, ja, men du tørrer garanteret også dine hænder i dem undervejs i madlavningen. Derfor skal de skiftes hver anden dag – ellers er de simpelthen ikke rene nok til at tørre rene tallerkner af med! Og kommer de i direkte kontakt med madvarer – for eksempel hvis du tørrer salat på dem – skal de til vask med det samme.