Det kan være svært at vælge en gave til personen, der om kort tid bliver student. For hvad står sådan et ungt menneske lige og mangler?
Hvis du har brugt uendelige timer på at tænke over, hvad du skal glæde den kommende student med, så kommer vi dig nu til undsætning. For vi har nemlig samlet 18 idéer til studentergaver, der med stor sandsynlighed vil gøre studenten lykkelig. Du kan se alle gaverne herunder.
1. En fin plakat i gave til studenten
Hvis du kender en student, der går op i kunst eller bare godt kan lide at pynte sine vægge, er en plakat en rigtig fin idé til en studentergave. For det er aldrig muligt at få for mange plakater! Og så kan de jo fås i uendeligt mange motiver og i flere forskellige prisklasser. Vil du gerne gøre lidt ekstra ud af gaven, kan du for eksempel vælge at ramme den ind i en smuk ramme.
Denne smukke plakat kan du købe her, og den koster 225 kroner.

2. Smykker som studentergave
Smykker udgør altid en fin gave, og er du ikke helt sikker på, hvad du skal give studenten i gave, er smykker ofte et ret sikkert valg – og så er der mange forskellige at vælge imellem!
Er du ikke helt sikker på, om studenten har huller i ørene, eller hvilken ringstørrelse vedkommende bruger, kan et mere sikkert valg være at købe en halskæde som denne på billedet eller måske en smuk navnehalskæde, der også er et sikkert hit!
Halskæden her koster 400 kroner, og du finder den her.

3. En kogebog til den nyudklækkede student
Når studenterhuen først er på hovedet, er der meget, der tyder på, at der ikke går lang tid, før den nye student forlader de trygge, hjemlige rammer for at bo for sig selv. Og når det sker, er det altid godt at have en kogebog ved sin side, når sulten trænger sig på – især hvis madlavning ikke tidligere har været en topprioritet.
Giv den nye student en kogebog med de bedste tips til madlavningen. Bogen herunder kan købes her, og den koster 170 kroner.

4. Giv et smukt stel til studenten
En anden gaveidé, der passer perfekt til studenten, der snart vil flytte hjemmefra, er et smukt stel, som vil skabe glæde i den nye hverdag. Hvis personen allerede samler på et stel, så er denne gaveidé ret oplagt – og hvis ikke, så kan du jo hjælpe vedkommende på vej med din gave.
En tallerken som denne kan købes her og koster 169 kroner stykket.

5. En kaffemaskine som studentergave
Nu er det ikke sikkert, at den unge student allerede er blevet den store kaffedrikker. Men hvis du kender en kommende student, der har indtaget rigtig mange kopper kaffe for at komme igennem gymnasietiden, så kan du give vedkommende sin helt egen kaffemaskine i studentergave. Det vil personen uden tvivl blive rigtig glad for!
Denne kaffemaskine koster 667 kroner og kan købes her.

6. En Hoptimist i studentergave
Du har sikkert set de søde, små Hoptimister rundt omkring, og måske har du endda en stående i dit eget hjem. Disse unikke figurer har i hvert fald været populære i mange år, og de udgør også en rigtig fin studentergave – for du kan endda få dem med en studenterhue.
Du kan købe denne Hoptimist for 399 kroner her.

7. Trådløse højtalere som studentergave
Studentertiden skal jo fejres, og derfor vil de fleste studenter nok blive glade for at modtage et par trådløse højtalere, der kan tilføje lidt ekstra stemning til festlighederne. Og så vil de uden tvivl også passe rigtig fint ind i studentens kommende lejlighed!
En højtaler som den på billedet herunder koster 330 kroner (førpris: 550 kroner), og den kan købes her.

8. Et drinkssæt til studenten
Det er nok ingen hemmelighed, at studentertiden byder på en masse sommeraftener med drinks i lange baner. Og i den forbindelse er det ret lækkert at have et drinkssæt til at klare en del af opgaven – både når der skal laves drinks med vodka og drinks med gin!
Hvis du vil give et drinkssæt i studentergave, kan du købe et her til en pris på 200 kroner (førpris: 300 kroner).

9. Et sjovt brætspil til studenten
Brætspil hitter stort, og hvis du ved, at personen, du skal købe en studentergave til, i forvejen også er en rigtig brætspilselsker, så er der ingen tvivl om, at et sjovt spil er en oplagt gave.
Du kan for eksempel købe det velkendte spil Det Dårlige Selskab, som du finder her til en pris på 300 kroner.

10. Bøger som gave til studenten
Der er nok ingen tvivl om, at nogle nyudklækkede studenter har fået nok af bøger gennem studentertiden, men der er helt sikkert også nogle iblandt, der vil blive rigtig glade over at modtage en bog i gave, som ikke er en historiebog eller en matematikbog.
Hvis du kender en kommende student, der er en rigtig læsehest, kan du købe vedkommende en god bog. Bogen herunder koster 120 kroner, og du finder den her.

11. Giv et ur som studentergave
Et ur er endnu en superfin studentergave, for det er måske noget, som den nye student slet ikke ejer eller ikke lige har stående øverst på prioriteringslisten. Men et ur er uden tvivl et lækkert eje, og så er det samtidig bare rart at blive lidt mindre afhængig af uret på mobiltelefonen.
Dette fine ur kan købes her, og det koster 1549 kroner.

12. Et sportsur til den sportsglade student
Kender du en kommende student, der er rigtig glad for at dyrke sport og bevæge sig, kan et lækkert sportsur være en kærkommen gave til alle de kommende løbeture.
Sportsuret på billedet koster 649 kroner, og du kan købe det her.


14. Forær studenten en oplevelsesgave
Hvorfor ikke give studenten en helt særlig oplevelse, som vedkommende højst sandsynligt aldrig vil glemme? En oplevelsesgave er alleroftest et hit, og der findes en hel masse at vælge imellem – alt fra behagelige wellness-ophold og restaurantbesøg til vilde faldskærmsudspring og motorsportsoplevelser.
Som en oplevelsesgave kan du også give studenten en helikoptertur over det danske land. Den tur koster 699 kroner per person og kan købes her.

15. En rygsæk til den rejselystne student
Når studenterhuen lægges på hylden, og alle de famøse studenterhue regler er indlært og gennemført, vil mange studenter nok gerne ud at opleve noget af verden.
Hvis du ved, at den, du skal købe en studentergave til, har planer om at tage ud at rejse, når det igen er muligt, er det oplagt at give en gave, som vedkommende kan bruge på rejsen – for eksempel en rejserygsæk!
Denne rygsæk kan du købe her, og den koster 349 kroner.

16. Et computersleeve som studentergave
Et computersleeve er en anden hverdagsting, som den nyudklækkede student med stor sandsynlighed vil sætte pris på at modtage i gave. Selvom personen måske allerede har et sleeve til sin bærbare computer, er det meget muligt, at tre år på gymnasiet efterhånden har sat sine brugsspor.
Dette computersleeve koster 400 kroner og kan købes her.

17. Gavekort til underholdning
Når de travle eksamener er overstået og tiden med at male bannere til studenterkørslen er slut, står sommerferien endelig for døren, og det betyder allerhelst masser af tid til at slappe af på sofaen eller terrassen med en god film eller serie – eller noget god musik!
Skal du glæde en student, er et gavekort til en streamingtjeneste eller andet underholdning en god idé. Så kan personen dykke ned i alt det nye på Netflix, en Disney film eller en HBO serie, som vedkommende længe har ventet på at se.
Hvis studenten mangler lidt god musik til sommerens fester, kan du købe et gavekort til Spotify her. Prisen ligger på enten 100, 300 eller 600 kroner.

18. Lækre gaveæsker til studenten
Synes du, at studenten har brug for lidt selvforkælelse ovenpå mange ugers tunge eksamener, så kan det være en god idé at give en gaveæske med rigtig lækre produkter.
Du kan for eksempel give den fine æske herunder, som GoodieBox har lavet i samarbejde med deres søsterbrand Comme Deux. Den koster 449 kroner og kan købes her.
Alternativt kan du give en anden lækker æske fra GoodieBox og Pierre-Emile Højbjerg til 399 kroner, som kan købes her.


En studentergave kan være mange ting
At vælge en studentergave kan ofte være næsten lige så svært som at finde en god konfirmationsgave eller en gave til veninden, der har det hele. Men en studentergave behøver hverken at være stor eller dyr for at skabe glæde for den nyudklækkede student. Hvis du er kreativ, kan du endda give personen en unik og hjemmelavet gave, som personen kan bruge nu og her – for eksempel en hjemmelavet snaps til sommeraftenernes fester eller en hjemmelavet ansigtsmaske til de mere afslappende stunder.
Og uanset om du giver en købt eller en hjemmelavet gave, kan du altid gøre den ekstra fin ved at pakke den ind i pænt gavepapir.