Kærestepar flytter sammen
Der er mange fordele ved at flytte sammen med din udkårende© Getty Images

15 fordele ved at bo sammen med din kæreste

I slipper for at skulle beslutte, hvem der skal overnatte hos hvem

24. februar 2023 af Sørine Theen Nørreslet og Frederikke Brinkborg Jønsson

1. Du har en roomie, bedste ven og partner at komme hjem til hver aften. Hvor hyggeligt lyder dét ikke?

2. Det er lettere at lave mad til to personer end til én. Mest fordi idéerne til aftensmad bliver fordoblet.

3. Husleje er billigere, hvis I deler den i to. Hvilket betyder ekstra lommepenge eller flere penge til opsparingen, så I kan få råd til en endnu federe lejlighed.

4. I lærer begge at diskutere på en fair måde. Når I bor sammen, kan ingen af jer bare smide 'jeg tager bare hjem til mig selv'-kortet.

5. I deler de sure pligter. Hvilket betyder færre trælse opgaver til hver af jer!

6. I sparer begge to penge på regninger. Hvilket er lig med flere penge til sjov og spas!

7. I får lov til at bruge mere tid sammen, fordi I ikke skal bruge tid på at planlægge transport, pakke weekendtasker og så videre. Selvom vi godt ved, hvordan vi bedst pakker vores kuffert, er det nu meget rart at slippe for.

8. Du har en partner in crime, som ikke dømmer dig. Har du lyst til at se Netflix i dit nattøj i stedet for at tage ud fredag aften? Gør det!

9. I slipper for at skulle beslutte, hvem der skal overnatte hos hvem. Specielt når vi godt ved, at der er hyggeligst hjemme hos selv.

10. Du lærer de gode og dårlige sider ved din kæreste at kende. Hvilket (måske) kan bekræfte dig i, at din kæreste er dén, du vil leve resten af livet med.

11. Med tiden lærer I at indgå kompromiser, så der bliver plads til jer begge to. Selvom det kan være svært.

12. Daglig massage. Hvor du har lyst – når du har lyst.

13. I kan indrette jeres hjem sammen og have det sjovt, mens I gør det. Hvilket også betyder, at alle udgifterne til nye boligfund bliver halveret. Kæmpe bonus!

14. At handle ind bliver cirka 1.000 gange sjovere, når I gør det sammen. Selvom det ikke er den hyggeligste aktivitet, bliver alt lidt hyggeligere, hvis I er to.

15. Du får lov til at gøre et hus til et hjem med den person, du elsker. Og det er det bedste af det hele!