Mand holder sur kvinde i hånden og fløjter efter en anden

13 tegn på, han ikke er kærestepotentiale

Du har sukket efter ham længe, men det bliver ikke jer. Læs, hvorfor han aldrig bliver din kæreste

12. maj 2015 af Marianne Fischer

1. Han har for travlt. Du har ikke kun svært ved at få plads i hans hjerte. Hans kalender er også en udfordring, fordi han ALTID har ih-og-åh så travlt. Men husk: hvis han virkelig vil dig, kan han klemme dig ind.

2. Han komplimenterer kun dine evner i sengen. Han holder sig ikke tilbage med at fortælle dig, hvor lækker, han synes, du er i sengen eller hvor god du er til lagengymnastik. At du lige har fået et supersejt arbejde eller gennemført et maraton, kommenterer han bare med et ’ok’.

3. Han har en playliste, der hedder ’Sexytime – let’s get it on’. Og den er altid opdateret med det nyeste musik.

4. Han bliver aldrig et hit hos dine forældre. En gang imellem må vi bare indse, at mor og far ved bedst...

5. Han har altid et bredt udvalg af kondomer ved sit natbord. Og det er sjældent de samme pakker som sidst, du var hjemme hos ham – hmm...

6. Han har for stor ‘appetit’. Han har lige givet dig en varm krammer, et frækt blik og fortalt dig, at du ser dejlig ud. Et kvarter senere kysser han med en anden. Du troede, han var i gang med at bestille drinks.

7. Han gemmer mobilen, når han sms’er. Han forsvinder altid, når han skal skrive eller ringe. I starten var det underligt, men nu har du vænnet dig til det.

8. Han skulle holde sig langt væk. Ifølge dine veninder – og ligesom mor og far, så har de tit ret.

9. Han giver dig aldrig et helt ærligt svar, og du spørger ikke for meget – for du har ikke lyst til at høre svaret.

10. Han får dig til at glemme, hvor sej du i virkeligheden er. Tilbud får du nok af, og du er både en flot, sej og dygtig kvinde, men sammen med ham bliver du usikker på dig selv.

11. Han får dig til at føle, at du skal se perfekt ud. Han behøver ikke en gang rede sit hår, men du skal styles fra top til tå, hver gang du skal se ham.

12. Han snakker kun om sig selv. Den eneste gang, han har spurgt ind til dig, var, da han ville vide, om du ville tage opvasken.

13. Han tænker ikke på dine følelser. Du kan sagtens klare dig selv, men lidt omsorg kan alle bruge. Han husker hverken, hvad du fortæller ham eller viser interesse for dine projekter.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.