Date inspiration | mand og kvinde på date
Første date behøver bestemt ikke at være akavet. © Getty Images

6 anderledes ting, I kan lave på jeres første date, der garanterer, at han vil se dig igen

You're welcome!

1. oktober 2018 af Nina Abildgaard

Det kan være hammersvært at finde på nye og anderledes ting at lave på de første dates. Specielt hvis du vil være sikker på ikke at ende på listen over de mest mærkelige date-oplevelser

Derfor har vi samlet seks forskellige og anderledes forslag, I kan lave på den lidt nervepirrende dag – og svaret er ja, mændene er heldigvis også nervøse inde bag facaden! 

Og når du nu er i gang med planlægningen, så husk lige de uskrevne regler om den første date, så du kan blive helt klar. 

1. Inviter ham på øl- eller vinsmagning

Så har I allerede noget, I kan være fælles om, og I kan samtidig lære lidt mere om hinandens præferencer, når det gælder alkoholiske drikkevarer. Bare lov os, at du sørger for at få lidt mad i maven, så du ikke danser på bordene klokken 19.30. 

2. Inviter ham på en klatreoplevelse

Hvis du ikke er så meget til at sidde og flirte med din date over et glas vin, så inviter ham i stedet på en sjov og udfordrende klatredag. Besøg for eksempel et af de mange klatrecentre eller funparks, der ligger rundt omkring i Danmark.  

Date | kvinde klatrer
Tag din date med ud at klatre! © Getty Images

3. Eller hvad med et prøvedyk?

We know, det virker måske lidt omstændigt, men hvis du er en rigtig vandhund, så inviter da din date med på et prøvedyk! Efter grundig instruktion får I begge en iltflaske på ryggen, og sammen kan I opleve, hvordan det er at trække vejret under vand. Forskellige steder i landet tilbydes der både indendørs eller udendørs prøvedyk.

4. Lær at bage sammen

Bagning er efterhånden blevet det nye sort (vi sidder i hvert fald klar hver lørdag til Den store bagedyst). Så hvorfor ikke invitere din date på bagekursus? Al dej-aktiviteten sikrer, at der ikke bliver pinlig tavshed mellem jer, og så kan du jo samtidig lure, om han er ferm med fingerne.  

Mand bager brød
Tag din date med på bagekursus – det kan kun blive lækkert!

5. Tag til comedy 

Så er I også næsten sikre på at grine sammen! Nyd, at underholdningen allerede er sørget for, og tænk i stedet på drikkevarer og snacks.  

6. Tag en tur på minigolfbanen

Det er både afslappende, hyggeligt og ikke mindst en god mulighed for at lære lidt om hinandens konkurrencegener. Og selvom der både er fordele og ulemper ved at være en dårlig taber, så prøv alligevel at holde liiidt igen, hvis du ikke vinder. Der skulle jo nødig opstå dårlig stemning. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori