SUP-surfing
En sjov, anderledes og corona-venlig date kan være på et SUP-board© Getty Images

8 corona-venlige dates, der hjælper dig med at finde kærligheden på sikker afstand

Nok er nummer 3 en klassiker, men også altid en sikker vinder!

21. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Lad os være ærlige: Det er svært at holde social afstand som en single, der gerne vil møde den eneste ene eller i det mindste bare finde en, der gider at være store ske. 

Første problem er: Hvordan finder du the one and only? (ikke kun et problem i denne tid, kan vi bare forsikre jer om!)

Andet problem er: Hvordan lærer du ham eller hende at kende på en corona-venlig måde?

Date sikkert

Vi har fundet otte corona-venlige dates, som du kan invitere din næste Tinder-kapring på.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du dater sikkert under corona-pandemien, kan du læse sundhedsstyrelsens anbefalinger og råd her

1. SUP-surfing

En sjov og anderledes idé til en date med social afstand kan være en SUP-surfing date! 

SUP (som står for Stand Up Paddeling) er en form for surfing, hvor I står på et bræt med en paddel og bruger padlen til at komme frem og navigere med. 

I behøves ikke være pro-surfere for at stå på SUP, og derfor kan alle være med! Samtidig kunne det da være lidt sjovt at se, hvem af jer, der først falder i vandet. 

SUP-surfing
En sjov idé til en corona-venlig daté kan være SUP-surfing.© Getty Images

2. Se film sammen på Netflix Party

Under karantænen lavede Netflix den geniale funktion, der hedder Netflix Party. 

Gennem den kan du og din date se en film eller serie sammen og samtidig chatte i et vindue på sidelinjen, så I kan diskutere meget vigtige ting om den Netflix-serie eller film, I ser – for eksempel klassikeren: VAR Ross og Rachel på pause?

Den her date er hundrede procent corona-sikker, da I ikke engang behøves være i samme by, land eller verdensdel (!) for at date – ret sejt!

Kvinde ser Netflix Party
Netflix Party gør det muligt at tage på date med folk fra hele verden hjemme i din egen stue


© Getty Images

3. Gåtur med en kop kaffe 

En klassiker! Men hvorfor forsøge at opfinde den dybe tallerken, når en god kop kaffe og en gåtur aldrig slår fejl? 

Gåturen er en oplagt date, til når du vil sikre at holde god afstand, være udenfor og samtidig have mulighed for nogle gode snakke. 

Mand og kvinde på gåtur med kaffe
En gåtur går I aldrig galt i byen med. © Getty Images

4. Tage i zoo

Søde chimpanser, sjove giraffer og vilde løver er ikke kun underholdning forbeholdt børn. 

I kan hurtigt få mange timer til at gå med at kigge på de søde og sjove dyr, og samtidig holde god afstand – win/win!

Kvinde med giraf
Siden hvornår er de nuttede giraffer forbeholdt små børn? Vi ELSKER dem!© Getty Images

5. Ro i kajak

Endnu en vandaktivitet! 

Hvis du eller din date er en vandhund, kan en god, corona-venlig date være at padle rundt i vandet nær jer. 

Der er ret mange steder, I kan leje kajakker gratis eller for en lille skilling. Google blot “Kajak” plus den by, I bor i.

Kvinde og mand ror kajak
Hvis du eller din date er en vandhund, skal I helt sikkert ud at ro kajak.© Getty Images

6. Cykeltur

Ret oldschool, men mega hyggelig.

Pak tasken med god kaffe og lækre kiks, sæt jer op på jeres jernhest og tag en tur ud i skoven, til vandet, ned i parken eller et andet dejligt sted. 

På den måde er det nemt at holde afstand og samtidig lave noget hyggeligt sammen. 

Kvinde og mand cykler
En oldschool, men hyggelig corona-venlig date. © Getty Images

7. Køb take-away og spis i jeres yndlings park eller havnefront 

I kan sagtens gå ud at spise sammen på en corona-venlig måde.

En af måderne hvorpå I kan få et lækkert måltid mad, og samtidig passe på, I ikke smitter hinanden, er ved at tage måltidet med udenfor – og det er samtidig smadder hyggelig!

Læg vejen forbi din yndlings thai- eller sushi-biks, og tag maden med ned til et hyggeligt udendørs sted. 

Kvinde og mand spiser take-away udenfor
Vejen til vores hjerte? MAD! © Getty Images

8. Tage på date i en klatrepark

Flere steder i landet ligger der klatreparker, hvor der er udspændt wires mellem trætoppene fyldt med aktiviteter og forhindringer. 

Hvis du eller din date er en daredevil, er denne udendørs-date lige noget for jer!  

Kvinde i klatrepark,
Tør I tage på date højt oppe i trætoppene?© Getty Images

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.