Par på date
Starten på et langt parforhold kan sagtens starte på en datingside. © Getty Images

Her er 20 datingsider, du som single skal kende

Vil du finde den helt store kærlighed eller en sød flirt?

3. marts 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

Singlelivet kan være skønt, men hvis du føler dig klar til at finde den helt store kærlighed eller en flirt, du kan invitere med på date, er der andre steder end Tinder og natklubber, du kan lede efter et godt match.

Hvilke datingsider er bedst?

Der findes utallige datingsider på internettet, som giver dig mulighed for at lure på en lang række partnere inden for en helt specifik kategori.

Drømmer du om et langvarigt og seriøst forhold med en person, der er akademiker? Så er der gode muligheder for at finde dit match på datingsiden Partner med niveau. 

Leder du efter en sød kvinde at date og se gode Netflix-serier med? Så kan du forsøge dig på Boyfriend.dk, der kun er for kvinder og mænd, der er homoseksuelle, biseksuelle eller transseksuelle.

Kvinde på datingside
Kast dig ud i at lave en datingprofil på en datingside. © Getty Images

Datingsider i Danmark

Der findes mange datingsider, du kan kaste dig ud i at oprette en datingprofil hos, og det er kun dig selv, der kan vurdere, om datingsiden er noget for dig eller ej. Det kommer an på, hvad det er, du leder efter!

Dog har vi forsøgt at hjælpe dig med at vælge, hvilke datingsider du først skal forsøge at finde et match på, for herunder har vi lavet en liste over alle de datingsider, du som single skal kende.

Mange af dem er danske, men også udenlandske datingsider giver dig mulighed for at finde søde, danske singler nær dig.

Hvis datingsiderne ikke er noget for dig  

Hvis datingsider virker lidt for uoverskuelige eller grænseoverskridende for dig, kan du i første omgang prøve at finde kærligheden i datinggrupper på Facebook eller på datingapps. Hvis du i stedet vil forsøge at finde mr. Right i det virkelige liv, får du vores bedste tips til det her.

Mand kysser kvinde på kinden
Vil du finde en flirt? Eller den helt store kærlighed? © Getty Images

Gratis datingsider

På mange datingsider har du mulighed for at oprette en gratis datingprofil. Hvis du vil have mere ud af din profil og øge sandsynligheden for, at du finder en sød date eller den helt store kærlighed, er der dog mange steder, du kan lave et tilkøb, så du får adgang til en række andre features på datingsiden.

Herunder har vi samlet de datingsider, hvor du kan oprette en gratis profil. Vær dog opmærksom på, at du på nogle af siderne skal betale for at kunne besvare beskeder fra dine flirts.

  1. Zoosk
  2. Match
  3. Dating.dk
  4. Be2
  5. Partner med niveau
  6. NextLove
  7. Single.dk
  8. Scor.dk
  9. C-date
  10. Badoo
  11. Elitedaters
  12. Academic Singles
  13. The Casual Lounge
  14. FarmerDating
  15. Boyfriend.dk
  16. Handicap-dating
  17. 40plus
  18. Singles50
  19. 50plus match
  20. Senior.dk
Kvinde og mand på date
Med hjælp fra en datingside kan du komme på date med en sød mand. © Getty Images
 

1. Zoosk

En gratis datingside, du kan oprette en datingprofil på, er Zoosk. Her kan du møde og matche med 40 millioner singler fra hele verden.

Der bliver sendt tre millioner beskeder hver dag, og vi kan naturligvis ikke love dig, at de alle sammen er til dig, men mon ikke, at du i hvert fald er garanteret en enkelt besked i indbakken?

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Zoosk har også en app.

 

2. Match

Denne datingside gør alt for at give brugerne mulighed for at stable et helt særligt møde på benene. Du har mulighed for at skrive meget om dig selv på din datingprofil, så du allerede fra start af har givet et muligt match en opfattelse af, hvordan du er.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Match har også en app.

 

3. Dating.dk

Du kan oprette en gratis profil på Dating.dk, som er Danmarks største datingsite. Du skal være 18+ for at oprette en profil, så uanset om du er ung eller ældre, har du altså mulighed for at finde en sød mand at date.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Dating.dk har også en app.

Kvinde med computer i seng
På en datingprofil er det vigtigt, at du er ærlig omkring, hvad du søger. © Getty Images
 

4. Be2

En seriøs datingside, du kan tilmelde dig, hvis du leder efter kærligheden, er Be2.

Datingsiden er gratis, og 766.000 medlemmer er lige nu oprettet på Be2. Denne datingside er for dig, der har seriøse intentioner, så hvis du leder efter en bolleven, er det måske ikke her, du skal prøve lykken.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Be2 har også en app.

 

5. Partner med niveau

Partner med niveau er et seriøst datingsite, hvor du udfylder en gratis personlighedstest, når du opretter din profil. 

På datingsiden kan veluddannede 30+ singler møde hinanden, og med personlighedstesten bliver du præsenteret for en række singler, der matcher dig både på interesser og uddannelsesniveau.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Partner med niveau har også en app. 

 

6. NextLove

Hvis du er blevet skilt og har et par unger, søger du sandsynligvis en partner, der har forståelse for din situation. Og ham kan du muligvis finde på NextLove! Denne datingside er nemlig specielt designet til singleforældre og fraskilte.

Du kan tilmelde dig datingsiden her

Der findes datingsider specifikt til dig, der er fraskilt eller enlig mor.
Der findes datingsider specifikt til dig, der er fraskilt eller enlig mor. © Getty Images
 

7. Single.dk

Ligesom på Dating.dk har du på denne datingside også mulighed for at oprette dig, uanset om du er 18 år eller 50+. Single.dk er for dig, der gerne vil finde en at date seriøst, så hvis du leder efter den helt store kærlighed, kan denne datingside være et godt sted at starte.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Single.dk har også en app.

 

8. Scor.dk

Danmarks frækkeste mødested er Scor.dk – det skriver de i hvert fald selv! Vi siger ikke, at du ikke kan finde et seriøst parforhold på denne datingside, men hvis det netop er den helt store kærlighed, du vil finde, kan det være en fordel at starte din søgen et andet sted.

Til gengæld er der stor chance for at finde en bolleven, eller flirt eller en lækker date på denne populære datingside.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Scor.dk har også en app. 

 

9. C-date

Denne datingside, hvor du også kan oprette en gratis profil, er for dig, der leder efter en uforpligtende date. Hvis du elsker at møde nye mennesker og er vild med at tage på dates, der ikke nødvendigvis er lig med, at du skal giftes i nærmeste fremtid, er dette datingsiden for dig.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. C-date har også en app. 

 

10. Badoo

Badoo giver dig mulighed for at finde nye venner, møde spændende mennesker og finde en sød date. Denne side er altså ikke kun for dig, der leder efter en flirt eller kærligheden.

Du kan tilmelde dig siden her. Badoo har også en app.

Kvinde og mand på date
Hop på date med en sød mand, du finder på en datingside. © Getty Images
 

11. Elitedaters

Du har en gratis profil på Elitedaters de første to døgn, du er tilmeldt. For at blive optaget på denne datingside, skal du have en officiel videregående uddannelse, og hvis du leder efter en partner, der er engageret og ambitiøs, kan du forsøge at finde kærligheden her.

Du kan tilmelde dig datingsiden her. Elitedaters har også en app.  

 

12. Academic Singles

Vidste du, at hvis du tænder på intelligens, kan det være, at du er sapioseksuel? I så fald kan datingsiden Academic Singles sætte dig i kontakt med uddannede singler nær dig.

Du kan tilmelde dig datingsiden her

Mand krammer kvinde
Der findes datingsider til dig, der har et krav om højt uddannelsesniveau. © Getty Images
 

13. The Casual Lounge

Denne datingside er til dig, der er hooked på intime møder med spændende mennesker. De lover erotiske eventyr med klasse, og på denne datingside er der nok større sandsynlighed for at finde en lækker flirt end en livspartner.

Du kan tilmelde dig datingsiden her.

 

14. FarmerDating

Vi har før skrevet om, hvorfor en landmand muligvis er den bedste kæreste, du kan få. Hvis du er enig i alle grundene, kan det være, du skal på udkig efter sådan et stykke mandfolk? FarmerDating er netdating for dig på landet.

Du kan tilmelde dig datingsiden her.

 

15. Boyfriend.dk

Selvom denne datingside hedder Boyfriend.dk, kan du altså også finde en sød kvinde. Datingsiden er nemlig for dig, der er homoseksuel, biseksuel eller transseksuel.

Du kan tilmelde dig datingsiden her

 

16. Handicap-dating

Denne datingside er for handicappede, der leder efter en kæreste. Du behøver ikke at have et synligt handicap for at tilmelde dig, og hvis du ikke ønsker at finde en flirt, men blot har lyst til at finde en ny ven eller en at chatte med, kan du også gøre det her.

Du kan tilmelde dig datingsiden her

Par på date på cafe
Dating er sjovt og en oplevelse, hvor du lærer nye mennesker at kende. © Getty Images

Dating for 40+ singler

Kender du en på 40+ kvinde, som er single? Så kan det sandsynligvis være svært at kaste sig ud i diverse dating-apps og online dating.

Heldigvis kan vi meget, når vi får et lille, kærligt skub, og det er et skub, du kan give din kollega, veninde eller mor!

Her har vi nemlig samlet de datingsider, der specielt er gode til 40+ singler.

 

17. 40plus

På denne datingside for 40+ singler, kan du finde nye venner eller en sød kæreste. Du kan oprette en gratis profil på den populære hjemmeside, som har over 50.000 medlemmer.

Du kan tilmelde dig datingsiden her.

Holde i hånd
Der er også masser af datingsider til 40+ singlerne! © Getty Images
 

18. Singles50

Hvis du kender en, som er 50+ og gerne vil finde en partner at dele tilværelsen med, er denne datingside et oplagt sted at oprette en gratis profil.

Du kan tilmelde dig datingsiden her.

 

19. 50plus match

Vi kan ikke blive for gamle til at date, og for dem, der er 50+, er denne datingside en god mulighed at finde drømmepartneren eller en sød flirt.

Du kan du tilmelde dig datingsiden her

 

20. Senior.dk

Endnu et mødested for seje singler over 50 år er på Senior.dk. Her kan du finde nye venner eller lede efter en dejlig kæreste.

Du kan tilmelde dig datingsiden her.

Den bedste datingside til dig

Det kan være en god idé at tænke over, hvad du egentlig søger, inden du opretter en datingprofil. Er det den helt store kærlighed? En livspartner? Eller er det i stedet en sød flirt eller en sexpartner?

Uanset hvad du er på udkig efter, er ovenstående datingsider et godt sted at starte. God jagt herfra!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori