Disse jobtitler skal du skrive på din datingprofil, hvis du vil score

Vi synes nu, du skal vælge det job, du selv elsker

9. september 2016 af Rie Louise Kirkebjerg

Vi har tidligere erfaret, at mænd er ellevilde med (hvilket vi selvfølgelig godt forstår) os danske kvinder. Men hvilke stillinger (og nej, denne gang handler det IKKE om sexstillinger) falder mænd egentlig for? Og hvilke erhverv, synes vi kvinder, er de mest interessante til vores maskuline modstykke?

Kreative mænd og stædige kvinder

Det tyder på, at vi elsker mænd, der er kreative, og mændene falder for stædige kvinder, for en ny undersøgelse fra datingappen Happn viser, at mænd, der er iværksættere og kvindelige jurister får mest opmærksomhed i datinguniverset. 

For både mænd og kvinder er stillinger inden for markedsføring og kommunikation også populære. Derudover er læge og servitrice højt på listen over attraktive job, hvilket måske kan hænge sammen med, at disse look også er ret frække i soveværelset?

Hvis du er single – og dermed så heldig ikke at være tvunget til at se al den sport, der kommer i tv – og overvejer et jobskifte, kan du lige så godt læse listen over, hvilke job mændene finder mest attraktive – hvem ved, måske får du både drømmejobbet og finder drømmemanden, ved at vælge én af disse karriereveje?

Top fem mest populære job til mænd

1. Iværksætter

2. PR-medarbejder

3. Læge

4. Projektleder

5. Specialist i sociale medier

Top fem mest populære job til kvinder

1. Jurist

2. PR-medarbejder

3. Servitrice

4. Butiksmedarbejder

5. Kommunikationsmedarbejder

Læs mere fra samme kategori