Et par holder om hinanden
Bliver 2019 mon året, hvor du finder Mr. Right? © Getty Images

Dit stjernetegn afgør, hvordan dit datingliv bliver i 2019

Find ud af, om du er et af de mest populære stjernetegn, når det kommer til dating

31. januar 2019 af Michelle Andersen

Bliver 2019 mon året, hvor du finder Mr. Right? Eller bliver det tværtimod året, hvor dit datingliv bliver sat på standby for en stund? Det afslører stjernerne! En ny undersøgelse fra datingappen Happn viser nemlig, at der er ret stor forskel på, hvordan vi netdater afhængigt af, hvilket stjernetegn vi er født i. 

De mest populære stjernetegn 

Uanset om du læser (og tror) på horoskoper eller ej, så er der altså nyttig viden at hente om dit datingliv. Undersøgelsen viser, at der er ret store forskelle på de forskellige stjernetegns adfærd og succes, når det kommer til dating. 

Er du Vædder, Fisk, Løve eller Skytte? Så er du garanteret en eftertragtet kvinde. Undersøgelsen viser nemlig, at personer med netop de fire stjernetegn er de mest populære blandt danske singler – de har nemlig fået flest crushes i appen. 

Er du derimod Tvilling, så er du garanteret utrolig gavmild med komplimenterne – personer med dette stjernetegn er nemlig dem, som sender flest likes afsted til andre. 

Kærestepar holder i hånd
Vædder, Fisk, Løve og Skytte er de mest populære stjernetegn blandt danske singler. © Getty Images

Måneden med størst sandsynlighed for flirt 

Den måned, hvor de fleste stjernetegn har størst sandsynlighed for at finde kærligheden, er juli. Vi må altså indstille os på at vente indtil sommer, før ham den søde måske melder sin ankomst... Men det lyder da heller ikke så dumt med sådan en sommerflirt. Vel? 

Hvis du vil vide endnu mere præcist, hvornår du kan forvente at støde ind i Mr. Right, så kan du tjekke herunder, hvilke måneder du, i følge dit stjernetegn, har størst sandsynlighed for et crush

  • Vædder: Juli, august og juni 
  • Tyr: Januar, august og juli
  • Tvilling: Maj, juni og juli 
  • Krebs: Januar, august og juli 
  • Løve: Maj, september og januar 
  • Jomfru: Januar, juli og juni 
  • Vægt: Januar, august og juli 
  • Skorpion: August, juli og januar 
  • Skytte: Juli, januar og august 
  • Stenbuk: August, juni og juli 
  • Vandmand: Juni, maj og januar 
  • Fisk: August, september og juli
Et par er på date
De fleste stjernetegn har størst sandsynlighed for at finde kærligheden i juli. © Getty Images

De mest generøse og modige stjernetegn

Undersøgelsen viser også, hvilke stjernetegn som er mest generøse og modige, når det kommer til netdating. De generøse stjernetegn sender masser af likes afsted, mens de modige stjernetegn sender et såkaldt ‘Hello’ afsted til dem, som de er interesserede i.

På listerne herunder kan du se, om du er en af dem, som ikke er bange for at smide om dig med søde ord.

De mest generøse stjernetegn:

  1. Tvilling
  2. Vandmand
  3. Skytte
  4. Fisk
  5. Stenbuk

De modigste stjernetegn:

  1. Vægt
  2. Vædder
  3. Jomfru
  4. Vandmand
  5. Tyr

Stjernerne afslører, hvordan du opfører dig

Selvom vi næsten ikke kan tro, at stjernerne ved meget mere om vores datingliv, så er der altså et par ting mere, som vi kan føje til listen. Dit stjernetegn afslører nemlig også, hvordan du er når du er single, og hvordan du opfører dig, når du er forelsket. Hvad mon bliver det næste?

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori