Kvinde på tinder
Når du ved et uheld kommer til at super-like én...© iStock, Tinder

Du ved, du er lidt for aktiv på Tinder, hvis du kender alle disse 13 frustrerende situationer

Når du ved et uheld kommer til at super-like én...

11. juli 2021 af Amalie Kjær Boel

1. Når mindst én ud af hver tiende kun har ét billede, hvor personen står med fire andre. Hallo, hvem er det af dem, du skriver med? Gad vide om det er en gruppechat, I har gang i...

2. Når en anden har en selfie som sit første billede, der fylder hele skærmen. Der findes jo intet bedre end et creepy billede, hvor du ikke kan se andet end de kæmpe øjne, der stirrer direkte ind i din sjæl. 

3. Når du finder et match derinde, hvis job umuligt kan passe. Jaja, for du har jo lige matchet med den amerikanske præsident?

4. Når du kommer til at swipe for hurtigt forbi den søde. Og du ihærdigt prøver at få matchet tilbage på din skærm, men det resulterer i, at du i stedet kommer til at like 12 andre...

5. Når du endelig skriver til en, og personen ikke svarer dig. Ja, der røg alle dine mentale fremtidsplaner med Niklas – du var ellers lige ved at ændre din status på Facebook til kompliceret.

6. Når en person har et billede sammen med en kvinde. Er det hans mor? Søster? Veninde eller ekskæreste? 

7. Når du ved et uheld kommer til at super-like én. Nooo – hvor er fortrydelsesknappen henne, når du har brug for den!?

8. Når dit match vækker dig klokken to om natten med beskeden: “Byen?” Ingen skal nogensinde forstyrre din skønhedssøvn... medmindre han hedder Ryan Gosling!

9. Når du matcher med en, der sender dig 31 beskeder lige efter hinanden. En klassisk start på Tinder-stalking... ‘Åh nej, bare jeg ikke gav mit fulde navn!’ 

10. Når du swiper og finder en, der ikke har noget billede. Ja, du er næsten sikker på, at det er en professionel hacker, der sidder på den anden side – ellers tak, du.

11. Når du endelig får et lækkert match, men personen ikke skriver til dig. Det kan jo være, at han/hun sidder i et fly... uden wifi... selvom at det er to uger, fem timer og 21 minutter siden, at du skrev... 

12. Når du ved, at personens profil er falsk, hvis hans første billede er Cristiano Ronaldo. Ja, vi ved altså godt, hvem denne fløde er! Lad være med at vælg ham som profilbillede – specielt når du hedder Jan. Bare nej...

13. Når alle hans billeder er i bar overkrop. Du er glad for ananas! Men det der er simpelthen for meget ananas i egen juice til dig... 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide