Få inspiration til valentinsdag

Så er der ikke længe til årets mest romantiske dag - men har du planlagt, hvad du skal lave? Ellers er det med at komme i gang

30. januar 2016 af Rikke Hovn Poulsen

Egentlig kan du godt lide tanken om at gøre lidt ekstra ud af det på valentinsdag - men alligevel ender I altid med lidt stenet hygge foran flimmeren, fordi I begge to havde glemt, at det var i dag. Men ikke i år!

Med et minimum af planlægning kan du gøre dagen ekstra romantisk - det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Her får du en oversigt over Womans bedste tips til valentinsdag. Så er der ingen undskyldning for ikke at gå amok i amoriner d. 14. februar!

Men er det ikke bare noget amerikansk pladder? Læs historien bag valentinsdag her.

 

For at aftenen bliver succesfuld, er det vigtigt, at både du og din mand synes, den er fed. Start derfor din planlægning med at tænke over, hvad hans idé om romantik egentlig går ud på.

Her kan du læse, hvordan du bedst forkæler ham på valentindsdag.

I år falder årets mest romantiske dag på en søndag, hvilket gør det oplagt at tage ud. Rigtigt mange af landets teatre, museer, spillesteder, restauranter og hoteller sælger særlige valentinspakker, der er skræddersyede til kærlighedshungrende kærestepar. Smut ind på Google, og tjek ud, hvad der går ned i nærheden af dig. 

Romantisk hjemmeaften

På den anden side kan det også være romantisk (og lidt billigere) at holde valentinsdag derhjemme - hvis bare du planlægger det ordentligt.

Læg godt ud med at kreere en lækker middag. Lav den allerhelst sammen - det er både hyggeligt og intimt at stå og småsnakke i køkkenet, og så kan I jo passende drikke jer til lidt god stemning i vin imens.

Vi foreslår, at I laver en lækker omgang hjemmelavet sushi (mums!) - det er faktisk ikke så svært, og du kan finde opskriften her.

En god film er heller aldrig af vejen. Igen gælder det om at vælge noget, som bringer jer i den rigtige stemning - og som I begge to gider at se.

Få inspiration til, hvad I skal se, blandt disse 18 ekstremt romantiske filmøjeblikke.

Fræk afslutning

Nu vi er ved romantik - så er der en ting, I ikke må springe over på valentinsdag: sex! Lagengymnasikken hører ligesom med i pakken, og I må gerne gøre lidt ekstra ud af det på denne kærlighedens aften.

Find inspiration til en særligt romantisk aften i soveværelset her.

Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme alle jer derude, der ikke har en kæreste. I skal da ikke snydes for en god aften den 14. februar!

Læs Womans store valentinsguide for singler her.

Pøj-pøj med det, d'damer!

Læs mere fra samme kategori