En sms
Skriv en kæk sms til din udkårne.© Woman.dk

Frække, sjove og søde gække-vers, du kan sms'e til din flirt

Din flirt fra Tinder bliver totalt imponeret

1. april 2020 af Maria Denise Christoffersen

Påsken er andet end chokoladeharer og Jesus på korset! Vi har fundet en række gække-vers, du kan sende afsted på sms'en, hvis du er i gang med en lille påskeflirt (som så meget andet i det spirende forår byder de på kække undertoner):

Det søde gække-vers

“Lille hvide vintergæk
Bryder gennem sneen kæk.
Ved dens fine klokkespil,
blev det første forår til”

Det flabede gække-vers

“Mit navn det står med søm
Pas på du ej blir øm”

Det sexede gække-vers

“En vintergæk, du gerne havde
‘Blomsten’ den kan blive din
Gir du mig lidt chokolade
Må du gå i haven min”

Det drillende gække-vers

(Hvis din kæreste er træt af at høre dig snakke om bryllup, kan du sende ham det her).

“Når dette brev du lukker op
dit hjerte gir et lille hop
Du tror nok det' et frierbrev,
men, ak, det er et gækkebrev
Digtet i Polen
Skrevet i solen
Gik Odense om
Til dig, det kom
Kaptajn Vom”

Det inviterende gække-vers

“Jeg er en lille vintergæk
og viser mig for dig så kæk
med bud om vårens komme.
Lidt flirteri jeg gerne vil
men kys og kærtegn skal der til
før påsken den er omme.”

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.