Date din bedste ven
Det er altså ret fedt at date sin bedste ven! © Getty Images

10 grunde til, at det er super fedt at date sin bedste ven

I slipper for den (til tider) akavede første date

23. november 2021 af Isabella Wedel Hansen

1. Du kender allerede din bedste vens mindre heldige sider. Så du ved lige præcis, hvad der venter dig – og det er ikke noget, du ikke kan håndtere... I er jo trods alt bedste venner!  

2. Du kender også allerede alle de fantastiske sider ved personen. Så det kan faktisk være lidt svært at forstå, hvorfor du ikke allerede dater personen nu! 

3. Du ved også lige præcis, hvad der gør din ven blød i knæene. Og derfor, har du altså en ret stor fordel, når det kommer til at skulle imponere personen. 

4. Du ved også allerede, hvad der er et kæmpe turn-off for personen. Og det er også et kæmpe plus at vide på forhånd. 

5. I er helt trygge ved hinanden allerede fra starten af. Så I undgår helt at skulle gå rundt og være unødvendigt nervøse for små, ligegyldige ting. Hvem drømmer ikke om det? 

6. I slipper for den (til tider) akavede første date. I har jo kendt hinanden i pænt lang tid allerede, så I kan uden problemer begive jer ud i et spil paddle tennis eller prøve klatring i stedet for den klassiske kaffedate.

7. I behøver slet ikke at være nervøse for, hvad I mon synes om hinandens personligheder, hinandens humor eller hinandens venner. Hele den mølle har I allerede været igennem!

8. I er sikre på, at I har masser at snakke om. Det har I jo haft de sidste mange år, så hvorfor skulle I pludselig ikke have det længere? Så skulle det da lige være, fordi I bliver helt mundlamme over, hvor fantastisk det er at gå fra at være bedste venner til at date hinanden. 

9. I ved allerede, hvad I godt kan lide at lave sammen. Så du har altså virkelig gode odds for at stable den bedste date på benene.

10. Dine andre venner og måske endda også din familie har (formentlig) allerede mødt din udkårne. Så I slipper for det nervepirrende første møde med venneflokken og svigermekanikken. Fedt! 

11. I er helt up to date med de samme serier, så I slipper for at skulle diskutere, hvad I skal se. Den eneste forskel er, at I nu kan have lækker sex under de kedelige scener i stedet for at swipe på hinandens Tinder-profiler. Ikke dårligt! 

12. I kender allerede hinandens underlige vaner. Så du slipper for at bekymre dig, om din bedste ven nu får kolde fødder, når han eller hun opdager, at du gør nogle liiidt sjove ting engang i mellem – det har din bedste ven allerede accepteret for længst. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide