Kvinde og mand griner
Bare han får dig til at grine – så er sproget underordnet. © Getty Images

Her er sprogene, som danske singler synes er mest sexede

Der er forskel på, hvad danske mænd og kvinder synes

20. september 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Hvilket sprog synes du er mest sexet? Er du mest til de danske mænds sprog, er du vild med franske gloser, eller elsker du, når norske William fra Skam taler? 

De danske singler er ikke enige om, hvilket sprog der er det mest romantiske, viser en helt ny undersøgelse.

Danskerne synes, at dansk er mest sexet

Den nye undersøgelse, som er foretaget af datingappen Happn, viser hvilke sprog der er mest populære i datingsammenhænge. Og noget overraskende er det hverken romantiske franske gloser eller hede italienske ord, der havner øverst på listen. 

De fleste danske singler angiver, at de finder dansk mest attraktivt, men derudover er seks ud af ti enige om, at engelsk er det mest sexede sprog. 35 procent synes, at svensk er smukkest, og næsten lige så mange, nemlig 32 procent, fortæller, at de tænder på norsk (det er nok her, at den kære William kommer ind i billedet!)

Vi kvinder er også glade for fransk og norsk

Der er derudover forskel mellem kønnene. Mens de danske mænd placerer svensk og norsk højt, foretrækker vi kvinder fransk og norsk. Er du enig i det? Både mænd og kvinder er dog enige om, at kinesisk, thai og græsk er de mindst attraktive verdenssprog.

De mest attraktive sprog ifølge danske singler

Her er undersøgelsens liste over, hvad danske singler foretrækker at høre, når de dater:

  1. Dansk – 73 procent
  2. Engelsk – 62 procent
  3. Svensk – 35 procent
  4. Norsk – 32 procent
  5. Spansk – 27 procent
  6. Fransk – 26 procent
  7. Italiensk – 21 procent
  8. Tysk – 11 procent
  9. Portugisisk – 10 procent
  10. Russisk – 8 procent

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori