"Jeg er verdens uheldigste, når det kommer til mænd"

Jeg hedder May er 31 år gammel, arbejder til dagligt som frisør i en eksklusiv salon på Frederiksberg, og så er jeg, som mine veninder siger, verdens uheldigste når det kommer til mænd!

Jeg formår på en eller anden måde at få fyrene til:

• At kalde mig skat. Det lyder ikke så slemt vel? Men alligevel gjorde det lille ord, at ham der udtalte det, skræmte sig selv væk med det. Vi lå og pjattede i sofaen, da "skat" pludselig kom ud af munden på ham. Han blev helt stille, så jeg valgte at overhøre det og joke videre om noget andet, men vores ellers sjove aften endte der, da han pludselig var meget træt. Og derefter gik der flere måneder før vi talte sammen igen. Vi blev dog ikke til mere end venner igen efter den aften.
• Næste fyr var en gammel flamme, som jeg var begyndt at tale med igen. Vi skrev sammen i flere måneder, nogenlunde hver dag. Indtil han juleaften sendte en besked: "Jeg elsker dig." Fyren vælger så selv dagen efter at skrive, at han lige ville gå under jorden. Gud ved om han fik gravet sig ned i et så dybt hul, at han ikke kan komme op igen, men han forsvandt i hvertfald for good! 
• Også var der ham der valgte at skrive "love 4 ever" på min postkasse. Jep du læste rigtig, på postkassen. Dagen efter skrev jeg til ham at jeg ikke datede andre, fordi jeg godt kunne lide ham. Mest fordi jeg havde drukket kaffe med en ven, og han havde spurgt om det var en date, og jeg ønskede ikke at han var usikker på mig. Men efter den besked hørte jeg ikke fra ham i halvanden uge (vi talte ellers sammen hverdag), og da jeg så endelig hørte fra ham var det med: "jeg tror ikke vi skal være kærester".