Mænd afslører: “Ja, vi er ynkelige”

“Min eks og jeg slog op efter et år. Hendes beslutning. Hun var min første rigtige kæreste. Før hende havde jeg nemt ved at score damer. Der var en ny næsten hver uge, og det var mine venner vant til. Men de måtte vænne sig til et andet scenarie, da det var forbi med Henriette. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at kysse nogen anden. Og hvis det endelig lykkedes at snave lidt i en solid brandert, fik jeg dårlig samvittighed og kedede en ven ihjel med detaljer om Henriettes og mit forhold. Det tog et par måneder, før jeg kom videre.”

Claes, 22 år

“Når man er ung, kan man drikke til den lyse morgen uden konsekvenser. Nu er jeg familiefar midt i 30’erne, og så minder tømmermændene om skyttegravskrige uden ende. Heldigvis er min kæreste flink til at skaffe hovedpinepiller og lidt salt morgenmad — halvdelen af gangene! Den anden halvdel er hun mindre forstående, når jeg ligger med kvalme og en byggeplads i kraniet, mens jeg prøver at finde ud af, om min ånde er surere, end mine øjne er røde. Da er jeg mest ynkelig.”

Thor, 34 år

Læs også: Sådan vil mænd gerne forkæles – du ved, hvis de helt selv kunne bestemme...

“Trine og jeg havde været kærester i en måned helt tilbage i folkeskolen. Da hun så begyndte på mit gymnasium, blev jeg kulret efter hende igen. Desværre var følelserne ikke gengældt. Hun var faktisk lidt strid mod mig, og jeg kunne mærke, at hun ignorerede mig lidt. Så til en fest på gymnasiet brugte jeg al min energi på at gøre hende jaloux. Jeg dansede med enhver pige, jeg kunne overtale — helst så tæt på Trine som muligt. Jeg kæftede op, når hun var nær mig, spillede topsmart og virkede som kongen af verden. Det var jeg bare ikke. Slet ikke. Til sidst gad min bedste ven ikke engang at hænge ud med mig, fordi jeg var så påtaget og kun fokuserede på Trine. Alle så, hvor fjollet jeg var, på nær Trine, som havde travlt med at snave en anden i gulvet. Det var min mest ynkelige aften nogensinde.”

Benjamin, 21 år

“Jeg er håbløst ynkelig, når jeg er syg. Mine venner påstår, at de ikke har det på samme måde, så jeg tror egentlig, det er en myte, at syge mænd generelt er pylrede. Men når noget i min krop ikke opfører sig normalt, bliver jeg helt ved siden af mig selv. Det er forfærdeligt at have feber eller smerter. Jeg orker ingenting, gider ikke at tænke over noget eller prøve at kæmpe imod. Jeg vil bare plejes — hvilket jeg sjældent bliver. Min kæreste synes, det er for ynkeligt. Og så vidt jeg husker, blev selv min mor træt af mig, når jeg var syg som barn.”

Oliver, 25 år

Læs også: Sådan er missionæren for ham

“Tidligere i mit liv har jeg været lidt af et fjols. Da jeg var 23 år, havde jeg kendt en kvinde i en uge, da jeg ville fortælle hende, at jeg elskede hende. Til den lejlighed købte jeg en guldring til hende for 1.000 kroner, som jeg lånte af en veninde. Det blev lidt kikset, da jeg sagde de tre farlige ord til min nye kæreste — det var jo alt for tidligt. Og det blev yderligere kikset, da min kæreste også kendte veninden og fandt ud af, at jeg havde lånt pengene. To dage senere slog hun op med mig og gav mig ringen tilbage. Jeg var helt ydmyget dengang. Men i dag kan jeg godt se, at jeg var et fjols.”

Casper, 29 år

Læs også: Mænd afslører: “Hun scorede mig – og jeg elskede det!”

“Katja og jeg havde været sammen i to år, da jeg tog fejl af følelser og liderlighed og var sammen med en anden. Det var en affære, der varede et par måneder, inden jeg stoppede det og fortalte Katja om det. Hun valgte at gøre det forbi, selv om jeg klynkede og forklarede hende, hvor meget jeg fortrød. Hun var iskold. Det var noget, der skete i fortvivlelse over nogle ting, der manglede i vores forhold, men Katja ville ikke tilgive mig. Det næste halve år brugte jeg på at få hende tilbage. Uden held. Jeg tiggede og bad og endte på knæ på vores stamværtshus. Det eneste, jeg fik ud af det, var at blive hånet af en halv provinsby.”

Troels, 28 år

“Jeg havde set en kvinde i et par uger, hvorefter hun gjorde det forbi. Et par dage senere så jeg hende i byen og prøvede at tale med hende. Men det kom jeg ikke til. Hun havde nemlig ikke lyst til at tale med mig, sagde hendes veninder. Jeg var overbevist om, at det var min skyld, hun var ked af det, selv om det viste sig at være noget helt andet. Da hun smuttede fra diskotetet med en veninde, fulgte jeg af ubestemmelige årsager efter. Ude på gaden blev jeg opdaget, og veninden spurgte mig, hvad jeg havde gang i. Da brød jeg ud i tårer over, hvor meget jeg holdt af min flamme — hylede simpelthen midt på gaden. Det er stadig mit livs pinligste øjeblik.”

Rene, 19 år

Vil du læse flere afsløringer fra de kære mænd?

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman