Gossip girl | Serena og Blair med en telefon
© 17th Street Productions, Alloy Entertainment, CBS Paramount Network Television, CBS Television Studios, College Hill Pictures Inc., Warner Bros. Television

Mangler du inspiration til din Tinder-bio? Her er de 3 bedste råd, der fortjener et højre swipe

“Jeg elsker måden, du rører mig på – men kun gennem din touch skærm”

1. marts 2018 af Amalie Kjær Boel

Det kan være svært at finde ud af, hvad vi skal skrive i vores Tinder-biografier. Og selvom du ikke længere mangler en icebreaker til dit nye match, så vil det være rart, hvis han for eksempel skrev til dig på baggrund af det, du har stående på din Tinder-profil.

En god Tinder-biografi kræver blot, at du bare tænker lidt ud af boksen. Det er en god idé, at du tænker lige så meget over, hvad du skriver på din profil, som du gør, når du vælger dine billeder til Tinder. 

1. Sød og kort

Det er en god idé at lave din biografi kort og sød. Der er ikke så mange, der vil læse en lang, personlig roman om din livsfilosofi – hvorfor du synes, at fuldkornspasta er bedre end hvid pasta... 

Du kan sagtens skrive noget om dig selv, som du synes, der får dig til at skille dig ud, eller noget der understreger det billede, som du har som profilbillede på Tinder. Det kan være noget personligt, cheesy eller sjovt. Du kan for eksempel skrive:

Den ambitiøse:

“Medicinstuderende dag og nat. Karrieren fylder meget, men der er også plads til kærlighed.”

Den sjove:

“Jeg elsker måden, du rører mig på, men kun gennem din touch skærm.”

Den informerende:

“Leder efter den eneste ene. Praktikant om dagen og Wonderwoman om natten. Mit største turn on er ubeskyttet… wi-fi”

2. Være kreativ

En rigtigt god ‘regel’ er, at du ikke skal skrive personlige informationer så som dit navn, uddannelsessted og andre faktaoplysninger, der allerede står på din profil, da du oprettede din Tinder-profil (dem der står i dine indstillinger under ‘redigér info’). Det er derfor bedre, at du skriver om dig selv på en mere kreativ måde. Det kan være, at du laver verdens bedste pandekager, eller at du leder efter en, der ligner Ryan Gosling i mørket. Det handler bare om at slå fantasien løs, og det kan for eksempel være:

Den ambitiøse:

“Læser udelukkende medievidenskab for at vinde en Oscar for bedste film. Leder efter min mandlige hovedrolle.”

Den sjove:

“Jeg har et ufatteligt iskoldt hjerte, da jeg spiser is til morgen-, middag- og aftensmad. Kan du tø mig op?”

Den informerende:

“Hvis der skulle opstå en krise, er Liam Neeson min kontaktperson, fordi jeg stadig ikke har taget mig sammen til at lære at være badass!”

3. Nem at forstå

Det er god idé, at du ikke er alt for cheesy eller cringy. Du må selvfølgelig gerne have en scorereplik eller en joke stående i din Tinder-biografi, men det vil være en god idé, at de ikke er for svære at forstå – lange, kedelige eller lidt for underlige. Du er højst sandsynlig også på Tinder for at score eller finde en ny sød fyr, du kan date – og ikke for få en bedsteven. Så hvis du vælger at skrive en joke, så tænk over, hvilket signal det eventuelt sender – venskabeligt, sjovt eller flirtende? Det er en kæmpe fordel, hvis du skriver noget i din Tinder-biografi, som dine matches kan svare på – eller let kan forholde sig til. Du kan for eksempel skrive:

Den ambitiøse:

“Jeg er en strong, independent woman, men jeg mangler en til at kunne åbne mit syltetøjsglas! Hjælp søges.”

Den sjove:

“Hvad er din yndlingsstilling i sengen? Min favorit er op af væggen… så jeg kan bruge min telefon, imens den oplader.”

Den informerende:

“Jeg kan starte et bål med to pinde i skoven (og en masse tændstikker)”

“Jeg er pisse god i sociale sammenhænge (specielt når jeg får tequila)”

“Jeg er desværre ikke Megan Fox”

“Min lækre opskrift på amerikanske pandekager med sirup vil muligvis ødelægge din diæt”

“Jeg er alt for god til at forkæle andre (vent, måske er det en fordel?)”

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori