Robbie - nu så godt som gift. Snøft!
Robbie - nu så godt som gift. Snøft!

Robbie Williams skal giftes

Den er god nok - playboy nr 1 bliver gift i morgen (læs det og græd, piger!)

6. august 2010 af Mette Andrea Boesgaard

Man skal høre meget før ørerne falder af, og det skal du nok prise dig lykkelig for, for her er en nyhed, der kan få de fleste pigeører til at blafre. Rygtet vil nemlig vide, at drengerøven over dem alle, Robbie Williams, skal giftes i morgen!

Den heldige er hans kæreste siden maj 2007, den amerikanske skuespillerinde Ayda Field. Den 31-årige skønhed flyttede sammen med 36-årige Robbie sidste år, og det går tilsyneladende forrygende.

- Robbie og Ayda har været dybt forelskede i lang tid nu. De tilbringer alle deres vågne øjeblikke sammen og er totalt uadskillelige, sladrer nære venner af parret.


Robbie selv bekræfter, at Ayda er kvinden i hans liv:

- Jeg kalder hende min svejtser-kniv, for det er sådan, jeg føler for hende - hun kan alt! Hun var i gang med at uddanne sig til advokat, men droppede ud for at blive komiker. Hun elsker fodbold. Og hvis noget går galt med dvd'en, computeren eller lignende, så kan hun lave dem med det samme.

Rygtet ved vide, at parrets bryllup bliver en lille privat ceremoni på øen Santa Catalina ud for kysten ved Californien. Der har været flere rygter om et nært forestående bryllup i år, så derfor har parret først inviteret gæsterne for en uge siden. Desværre betyder det, at Robbies Take That-kolleger måtte melde afbud, fordi de skal på ferie.