How to lose a guy in 10 days
I How To Lose A Guy In 10 Days bliver både Andie og Ben overraskede over forelskelsen.© Lynda Obst Productions, MMP Verwaltungsgesellschaft mbH

Så lang tid tog det 26 Woman-læsere at blive forelskede

Der kan gå alt fra et splitsekund til flere år!

22. oktober 2019 af Rie Louise Kirkebjerg

“Min kæreste og jeg har været tætte venner i 12 år, men først for 1 års tid siden begyndte vi at udvikle romantiske følelser for hinanden.”

– Anonym


“Jeg blev nærmest forelsket første gang, jeg så ham. Min ergoterapeut, som skulle genoptræne min brækkede arm. Den dag i dag er vi kærester!”

– Annbrit


“Der gik 2-3 måneder, hvor vi så hinanden et par gange om ugen.”

– Trine


“Jeg mødte min kæreste på efterskolen og vidste på en eller anden måde bare dengang, at han var den rigtige. I dag har vi 8 års dag.”

– Karoline Maria


“Ved første kys blev jeg forelsket.”

– Emilie

“Min kæreste spurgte mig for sjov, om vi skulle være kærester, og jeg svarede ja, for jeg var jo ellevild med ham. Et par år efter fortalte han, at det var i sjov, men at han ikke fortryder at have spurgt. Vi har nu været sammen i 7,5 år.”

– Carina


“Forelsket efter en måned som 17-årig. Til januar har vi været kærester i 11 år og gift i 1,5 år – og så har vi to børn og en hund.”

– Christina


“Efter bare én aften i hans selskab var jeg hooked. To uger efter blev vi kærester, og nu er vi lige blevet gift tre år senere.”

– Pernille


“Vi blev kærester efter 6 måneders dating, men forelskelsen kom efter de første 3 måneder.”

– Simone

“Jeg blev forelsket efter cirka 2 måneder, men vi blev først kærester efter 10 måneder.”

– Ida


“Med min eks gik der en måned, fra han sagde, at han havde følelser, til jeg faldt med et brag, og vi fandt sammen. Det holdte 4 år.”

– Katrine

“Jeg blev forelsket i min kæreste efter 1,5 måned, og vi har nu kysset på hinanden i et år.”

– Malene


“Efter anden gang, jeg snakkede med ham, vidste jeg, at det ham dér, ham skulle jeg havde fat på.”

– Astrid


“Det var kompliceret, så jeg ville ikke indrømme det, men efter 5 måneder måtte jeg indse, at jeg virkelig elskede ham.”

– Lærke

“Vi skrev sammen i 14 dage, hvorefter vi havde filmdate en aften. Vi har været sammen lige siden – nu 10 år.”

– Karina


“Det var kærlighed ved første blik. Den farligste form for kærlighed.”

– Lenina


“Vi blev forelskede på første date – ligesom på film.”

– Pernille

“Vi havde kendt hinanden i 7-8 år, inden vi turde tage springet.”

– Mette


“Det tog mig kun et par uger med min nuværende kæreste. Vi klikkede bare fra starten af, og han er min soulmate. Den dag i dag har vi været sammen i over 8 år.”

– Theresa


“1 måned. Men jeg var seksuelt tiltrukket fra første date.”

– Mathilde

“Omkring 2 uger, hvilket folk syntes var hurtigt. Men 4 år nu!”

– Amalie


“Omkring en måned, da han sagde, at jeg skulle slappe af og give slip. Det er 4 år siden nu. Og nu venter vi vores første barn.”

– Sara


“2 dage. Vi var på date og mødtes tilfældigt 2 dage senere, hvor jeg pludselig vidste, at jeg var forelsket i ham.”

– Malene

“Jeg var helt sikker på, at jeg var forelsket efter 4-5 måneder. Der kan jo være mange ting, man skal overveje, inden man giver sig selv lov – og nu er jeg bare så glad for, at jeg kastede mig ud i det.”

– Malene


“Vi gik i klasse sammen i 3 år, inden vi blev kærester i 9. klasse, og vi har i dag været kærester i 11 år og skal giftes august 2020.”

– Lea


“Jeg vidste det efter første date. Jeg blev forelsket den første måned og er det stadig.”

– Ann Sofie

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.