Populære stjernetegn i dating
© iStock

Single? Så populært er dit stjernetegn, når du dater

Dit stjernetegn afslører også, om du er én af dem, der ikke er bange for at holde en samtale i gang

14. december 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Dit stjernetegn fortæller meget om dig. Det kan både fortælle dig, hvordan din dag i dag bliver, hvor vild i sengen du egentlig er, hvilken type veninde du er, og hvordan du bedst slapper af, hvis du er stresset. Hvis du er single, kan du nu også finde ud af, om dit stjernetegn er et af dem, der er mest populære at date – måske kan det hjælpe dig med at finde det helt perfekte match!

Disse stjernetegn er de mest populære at date

Datingappen Happn har, ved at analysere aktiviteten i appen, fundet store forskelle på forskellige stjernetegns adfærd og succes, når de netdater. 

De mest populære er dem, der er født i Tyrens tegn (som faktisk er også er det stjernetegn, som har den største sexlyst!) De får nemlig flest like-markeringer. Løver er mest generøse med at sende meddelelser og med at like andres profiler. Og det er noget, der viser sig at give pote – de ligger nemlig på en femteplads over de mest populære profiler.

Herunder kan du se, om dit eget stjernetegn er på listen over de stjernetegn, der åbenbart klarer sig liiiidt bedre i netdating-kategorien end de andre:

De mest populære stjernetegn

De mest populære stjernetegn på Happn er fundet ved at undersøge, hvilket stjernetegn der modtager flest likes. 

  1. Tyren
  2. Krebsen
  3. Jomfruen
  4. Tvillingerne
  5. Løven

De mest generøse stjernetegn

De mest generøse stjernetegn er fundet ved at se, hvem der sender flest likes.

  1. Løven
  2. Tyren
  3. Krebsen
  4. Vædderen
  5. Tvillingerne

De mest snakkesalige stjernetegn

De mest snakkesalige stjernetegn er fundet ved at undersøge, hvem der sender flest meddelelser på Happn. 

  1. Løven
  2. Tyren
  3. Tvillingerne
  4. Krebsen
  5. Fiskene

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori