Kvinde med telefon og Happn logo
Har du prøvet datingappen Happn?© Getty Images

8 undrende spørgsmål, du har stillet dig selv, hvis du har brugt datingappen Happn

‘Hvorfor kommer Joachim frem som et muligt crush, jeg er gået forbi, når der står, at han er seks kilometer væk?!’

10. juni 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

1. 'Hvorfor er der er funktion, hvor jeg kan ringe til mit cruch? Og endnu værre... Facetime (!). Hvad hvis mine klodsede fingre kommer til at ringe op ved en fejl?’. Ville det være værst, hvis cruchet ikke tog opkaldet eller rent faktisk gjorde? Puha, det ville nok være akavet uanset hvad. 

2. ‘Kan det virkelig passe, at jeg har krydset 754 mennesker på H.C. Andersens Boulevard?’. Argh, på de 100 meter du gik ned ad gaden, kan du vist ikke nå at krydse SÅ mange. Happn har det nok med at overdrive en smule. 

3. ‘Hvad er lige meningen med den FlashNote der?’. Hele konceptet med, at man skal matche med hinanden, før man kan skrive, falder ligesom liiidt til jorden... 

4. ‘Hvor skal jeg gå hen for at finde kærligheden med den her app, seriøst?!’. Efter tredje (dårlige) date, spekulerer du på, om du mon bare går steder, hvor der er mange kedelige mennesker. 

5. ‘Hvorfor kommer Joachim frem som et muligt crush, jeg er gået forbi, når der står, at han er seks kilometer væk?’. Så kan jeg vel lige så godt bruge Tinder... 

6. ‘Hvorfor har Happn et spil, der hedder CrushTime?’. Hvis jeg ville spille spil, havde jeg downloadet Candy Crush. Jeg er her altså for at finde kærligheden!

7. ‘Hvad i alverden sker der lige for, at jeg kan tilføje en lydfil til min profil?!’. To ord: Nej. Tak. At tilføje sin Instagram giver fin mening, men en lydfil? Det kan da kun blive MEGET akavet. 

8. ‘Og hvorfor er Happn SÅ vild med lydfiler, at jeg endda kan sende dem til mit crush?’. Hvad er meningen? At jeg kan forføre personen med min sexede stemme? Nej tak!