Valentinsdag: Sådan kan du overraske ham

11 overraskelser, som er nemme at lave – og virkelig søde!

21. januar 2016 af Tine Sandorf

1. Husk, at et billede siger mere end 1.000 ord

... Og derfor er det en virkelig god overraskelse, hvis du får fremkaldt en masse af jeres billeder med gode minder og enten hænger dem fast i helliumballoner eller på en snor gennem stuen. Du kan vælge at fremkalde billederne på almindeligvis, men det ser også virkelig sødt ud, hvis du fremkalder Instagram-billeder, så de ligner poloraidbilleder – det kan du mange steder på nettet.

2. Skab glæde resten af året

Vil du have, at din overraskelse skal være mere end blot den ene dag om året, der er erklæret til kærligheden? ‘Åbn, når...’-breve er en måde, hvor du kan glæde din kæreste i lang tid ord og små overraskelser. Skriv uden på brevene, hvornår de må åbnes. Det kan for eksempel være: Åbn, når du har brug for motivation, når du har brug for at vide, at jeg elsker dig, når du har brug for omsorg osv. Nogle af brevene kan være ren tekst, men andre for eksempel kan indeholde et stykke chokolade, et gavekort til en kop kaffe, eller hvad der nu passer til den tekst, som står uden på brevet.

Thanks baby for the sweetest gift ever 😄😄😙 #instagood #openwhen #love #2016 #ycoilylove

Et billede slået op af 🚶Aaron🏃 (@aarontai) den

3. Lav brunch i kærlighedens tegn

I år ligger valentinsdag jo på en søndag, så hvad er mere oplagt end at starte dagen med en hyggelig brunch i kærlighedens tegn? Brug en kageudstikker i hjerteform til at lave hjerter i brødet, form baconskiver som hjerter, servér en superfin valentinsmilkshake, eller find på andre kreative indslag til brunchbordet.

4. Sæt erklæringer på køleren

Din kæreste bliver helt sikkert overrasket, hvis han står op til et køleskab – eller et toiletspejl, som er plastret til med søde ord fra dig. Skriv, hvad han gør for dig, hvordan han får dig til at føle, hvorfor han er vigtig for dig, og hvad du ellers kan komme i tanke om. Lapperne kan jo blive hængende, så han kan huske på, hvorfor han er den bedste kæreste, og I kan efterhånden tilføje flere og flere lapper. Bonus er, at det er nemt – og gratis!

5. Lav en kærlighedskrukke

Bliver det lidt for synligt, når hele køleskabet er klistret til med kærlighedserklæringer? En kærlighedskrukke er også en mulighed! Fyld den med kærlige noter, og du har lavet en fin, unik og hjemmelavet overraskelse.

6. Mal ham hans helt egen kop

I stedet for at køre den helt traditionelle stil med et kort fyldt med søde ord, kan du lave en kop, hvor du skriver eller tegner noget til ham med en porcelænstusch, som kan købes i hobbyforretninger. Koppen er meget mere brugbar end et kort, og en, som kan minde ham om dig hver eneste dag.

Lovely love mug 💕 ~molly #diy #valentinesday #valentinesdiy #diys #valentinesdaydiy

Et billede slået op af Phan Account 🍄 (@cinamon_howlter) den

7. Arrangér en filmdate

Find hans yndlingsfilm, køb hans yndlingsslik og hans yndlingsdrik, og sæt din yndlingsperson i form af din kæreste i stævne foran sofaen med stuen fuld af levende lys. Det er hygge – og kærlighed!

8. Læg op til kinky kærlighed

Trænger I til lidt lir i soveværelset, så er valentinsdag da netop dagen, hvor du kan ændre på det med en fræk overraskelse i form af en flaske kold champagne, varm massageolie og hedt legetøj.

#valentinessurprise #bestwifeever! #50shadesofgreyhasnothingonus

Et billede slået op af Justin Solomon (@jwsolomon) den

10. Skriv på sengen

Det her kræver lidt snilde, for det er svært at rette, når du først er gået i gang, men hvor fint ser det ikke ud at skrive et kærestebrev på sengetøjet. Det kræver kun ensfarvet sengetøj og tekstiltuscher, som du kan købe i en hobbyforretning. Mon ikke, han bliver overrasket, når han trækker sengetæppet af?

11. Ryk ned på gulvet

Plejer I ikke at fejre valentinsdag? Sig helt afslappet, at du nok skal stå for aftensmad, som var det en hver anden aften, og gør middagen særlig ved at rykke den ned på gulvet – enten på et tæppe eller ved sofabordet – og måske servere en helt særlig burger? Erstat de sædvanlige lamper med hyggebelysningen, og sådan, du har lavet en sød overraskelse!

Cena para dos, por favor. 🍷🍷🍾💏 #romanticdinner

Et billede slået op af Clarissa Melchor (@clarimelchor) den

Læs mere fra samme kategori