© mylan

Få sex tilbage til hverdagen - 3 råd

Er du ofte for træt til hverdags-sex? Det kan der gøres noget ved!

2. oktober 2019

Det er torsdag klokken 22:38, og fyren lægger op til en omgang lagengymnastik. Har mænd seriøst ingen stopknap, spørger du dig selv. Og selvom du egentlig inderst inde gerne vil pleje den fysiske del af forholdet, så overtager trætheden efter en fuld dag med arbejde, indkøb, madlavning og andre hverdags-gøremål, og du vil helst bare have lov til at sove. Ærlig talt, vi bebrejder dig ikke. Men vi kan måske hjælpe dig.

For sex er vigtigt, og det skal ikke være en pligt; ej hellere skal det være en af de ting, der bliver planlagt og skrevet i kalenderen i forbindelse med hver tredje måneformørkelse. Det skal tvært imod være drevet af lyst, glæde og overskud - og gerne så ofte som muligt (det siges jo at være godt for helbredet).

Her får du tre gode råd, hvis du gerne vil finde lidt ekstra energi til de fysiske aktiviteter i soveværelset og genfinde sexlysten i hverdagen.

Hvil din hjerne

Din hjerne er kroppens største energi-sluger. Den opfanger millioner af stimuli hver dag og bearbejder alle input. Hvis du gerne vil have mere energi til slutningen af dagen, bør du hver dag afsætte tid til at slå hjernen fra. For nogle vil meditation være en god løsning, mens en løbetur eller en halv times puslespils-lægning vil fungere bedre for andre. Prøv dig frem, og find det, der formår at sætte din pære på strømbesparende tilstand. 

Spis ikke for sent

Store mængder mad gør os trætte. Din krop bruger ekstra meget energi på at fordøje lasagnen, mens den endnu ligger i mavesækken, og det gør os dovne. Men hvis du spiser din aftensmad ved seks-syv-tiden, skulle du have rigeligt med tid til at komme op i gear igen, når I kravler under dynerne. Hvis du har givet din krop tid til at bearbejde maden, inden du rent faktisk lægger dig til at sove, vil du også få en bedre og mere effektiv nattesøvn - og det er jo endnu en bonus, når det kommer til at opspare energi. 

Test dig selv for jernmangel

Mangel på jern er en hyppig årsag til træthed. Det skyldes, at jern er hovedbestanddelen i vores røde blodlegemer, og er det, der transporterer ilt rundt i vores krop. Har du jernmangel, og får dine organer derfor ikke ilt nok, vil du ofte opleve, at du er træt og sløv uden nogen reel grund. Det er tilfældet for cirka 4 ud af 10 kvinder. 

På apoteket kan du få MyTest Jern, der er en hjemmetest, som hurtigt giver dig svar på, om du mangler jern.

MyTestJern fås på apoteket.
MyTest er medicinsk udstyr. Læs vejledningen i pakken inden brug.