© Bright/Kauffman/Crane Productions/ Warner Bros. Television

10 problemer, du kender, hvis du er kæreste med en grovæder

Kan du huske dengang, I spiste salat til aftensmad? Nå nej, det skete aldrig!

20. juni 2019 af Sara Møller Christensen

1. Jeres madbudget er på størrelse med et lille lands BNP. Det er kun fair, at du engang imellem smider et Woman-blad eller et par nye støvler i kurven.

2. Hvis du foreslår en salat til aftensmad, griner han bare hånligt af dig. Medmindre den salat ligger solidt placeret i en burger, er han ikke interesseret.

3. Hans portionsstørrelse får også automatisk dig til at spise mere. Det er først, når du spiser sammen med din veninde, at det går op for dig, at man kan tage mindre end seks hele kartofler på sin tallerken. Suk, hvor ville livet være lettere (helt bogstaveligt), hvis du var kæreste med din veninde.

4. Du skal være hurtigt ude, hvis du vil nå at have et stykke, inden slikskålen er tom. Du ved, han virkelig elsker dig, når han gemmer et enkelt stykke af en hel Marabou-plade til dig.

5. En time efter I har spist, er han sulten igen. Seriøst, det er som at have en nyfødt, der skal ammes hver anden time!

6. Han kan altid lede dig i fordærv. Du havde tænkt, I bare skulle have et stykke rugbrød til aftensmad, men så foreslog han pizza... med burger til forret. En undersøgelse tyder dog på, at der er en god grund til, at mænd foretrækker burger frem for salat. Se den her.

7. Du kan aldrig regne med, hvad I har i køleskabet. Du havde egentlig handlet til familiemiddagen i morgen, men så lod du din kæreste være alene hjemme...

8. Han har ingen tålmodighed til at vente på, at mad bliver færdig. Hvis I skal lave mad sammen, æder han halvdelen, inden det kommer på bordet – eller plager om, om I ikke bare kan få takeaway NU!

9. Hvis du gemmer lidt til senere, spiser han det, før du kan få fingre i det. Du havde virkelig glædet dig til den halve kanelsnegl/lasagne-rest. Men det eneste, der var tilbage til dig, var en tom tallerken, som du kunne sætte i opvaskeren.

10. I kan aldrig dele en ret, når I går ud og spiser. Indsæt selv hans navn i stedet for Joey.

Læs mere fra samme kategori