Carrie og Aidan ra sex and the city
Hvis I også bor sammen på få kvadratmeter, så kender I nok de her ting. © Getty Images

10 stensikre ting, du kender, hvis du bor i en lillebitte lejlighed med din kæreste

Det der privatliv... det har du ikke noget af

19. november 2018 af Freyja S. Anderberg

1. Et par bukser på gulvet gør, at hele hytten ser rodet ud. Og det er selvfølgelig altid “den andens” bukser.

2. Rengøring er altid det helt store diskussionsemne. På trods af at det kun tager 15 minutter at rengøre HELE hytten.

3. I er også uenige om opvaskens størrelse. Den ene af jer vil dog få spat af at se på den, men det er ikke ensbetydende med, at den anden så skal tro, at I har en nisse i huset, som på magisk vis tryller opvasken væk!

4. Du tager ikke længere stilhed for givet. Der er ikke noget, der larmer så meget som den anden, der forsøger at liste sig rundt om morgenen, mens der stadig er en, der forsøger at sove...

5. ... så når den ene af jer går i seng, er den anden tvunget til at følge trop. For der er altså ingen af jer, der kan finde ud af at liste.

6. I bliver automatisk tætte med hinandens venner. Men du kunne altså godt have undværet den historie om Kaspers brandert fra gutternes julefrokost. 

7. Det der privatliv… det har du ikke noget af. Det er noget af det første, du giver afkald på, når toiletdøren trods alt ikke lydisolerer. 

8. I følger med i hinandens (gode som dårlige) yndlingsserier. Han prøver at bilde dig ind, at han ikke gider at se alt det ‘reality-lort’, men du ved godt, at han i al hemmelighed nyder det. 

9. I glæder jer begge til at flytte til noget større. Så du fantaserer om et walk-in-closet, mens han drømmer om at få ryddet ud i al dit lort. 

10. I kan føre en samtale uanset hvor i lejligheden, I hver især befinder jer. Så den papirtynde, ikke-lydtætte toiletdør er alligevel meget praktisk til tider. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori