1. “Du er simpelthen det sjoveste menneske, jeg kender.”
Det er ALTID dejligt at få komplimenter, så fortæl din kæreste, hvad du er helt pjattet med ved ham eller hende. Det kan være alt fra din kærestes flotte øjne til vedkommendes herlige humor.
2. “Jeg er vanvittigt stolt af, at du…”
Måske din kæreste arbejder hårdt eller altid hjælper sine venner, når de har brug for det? Uanset hvad er følelsen af, at du er stolt af ham eller hende, fantastisk at få, lige før han/hun falder i søvn.

3. “Jeg glæder mig så meget til, at vi skal...”
Om det er indkøb, nytårsaften eller en kommende skiferie er underordnet – når du sætter ord på, at du glæder dig til at bruge tid sammen, får din kæreste helt sikkert et smil på læben.
4. “I morgen bliver en bedre dag.”
Du kender det. Det kan være svært at falde i søvn, hvis du ligger og tænker over et skænderi med din kæreste. Hvis det er tilfældet, så forsøg alligevel at holde beskeden positiv – I kan altid snakke om det i morgen.
5. “Kan du huske...”
Et skønt minde, I har haft sammen, er altid rart at tænke tilbage på, inden I begge falder i søvn. Hvis du ovenikøbet har et billede af jeres minde på telefonen, så send det med!
6. “Jeg tænker på dig.”
Er der noget bedre end at vide, at personen, du elsker, har dig i tankerne? Nej, vel? Det samme gælder sandsynligvis den anden vej rundt.

7. “Jeg ligger her og har lyst til dig.”
Din kæreste vil synes, at det er latterligt sexet at modtage sådan et hint i godnatbeskeden, og så glæder din kæreste sig (endnu mere) til at se dig næste gang!
En sød godnatbesked til kæresten
Hvis du vil skrive søde ting til din kæreste – og din kæreste sender en cute besked i din retning – er I næsten garanteret at drømme sødt hele natten. Vi håber, du har fundet inspiration til godnatbeskeden her i artiklen.