Kærestepar
Der er altså en del spørgsmål, som vi efterhånden er ret trætte af at blive stillet. © Getty Images

7 ting, du aldrig skal sige til os, der stadig er sammen med vores første kæreste

Hvis du én gang til spørger os, hvornår vi skal giftes, kan du glemme alt om at blive inviteret!

19. januar 2017 af Louise Gellert Kätow

1. “Bliver I aldrig nogensinde trætte af hinanden?” Svaret er helt og aldeles enkelt: Jo, selvfølgelig gør vi det! På nogle dage kan vores kærester være noget så irriterende, men så er der til gengæld så mange andre dage, hvor de bare er helt igennem fantastiske

2. “Har du så aldrig prøvet noget andet?” Det kommer faktisk ikke rigtigt andre ved – hvadenten svaret så er ja eller nej.

3. “Skal vi ikke lave en Tinder-profil til dig?” Swipe, swipe, swipe – selvfølgelig er vi nysgerrige på alle de mange dating-muligheder derude. Men nej!

4. “Hvornår skal I giftes?” Der går ikke en familiefest, uden at dette spørgsmål kommer op (hvor vilde er de egentlig efter at komme til fest?). Og hvis VI synes, at dette spørgsmål er dødirriterende, så tænk bare på, hvordan det må føles for vores stakkels kærester. PRES!

5. “Jeg kan slet ikke forestille mig at have været sammen med den samme person i så mange år!” Jamen så er det jo godt, at det er mig og ikke dig, det er sket for!

6. “Når nu I har været kærester i så lang tid, så må der vel snart være babyer på vej?” ARGH! Selvom der faktisk er stor forskel på at spørge: “Skal I have børn?” eller “Skal I ikke snart have børn?”, ved vi næsten ikke, hvad der er værst. Faktum er, at babytrangen ikke nødvendigvis melder sig før, fordi man har været sammen i mange år, og det er ikke skidesjovt igen og igen at skulle forklare, at det slet ikke er på skemaet endnu. 

7. “What? Siden I var 17 år gamle?” Ja, det kan rent faktisk godt lade sig gøre. Ikke alle forhold ender i slemme breakups eller uheldige affærer, selvom folk næsten kan få det til at lyde, som om der er noget galt med os, siden det ikke er sket.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori