Jakob Olrik
© Pressefoto

Er du psykopat – eller hvad?

Vi kvinder bør skrue lidt ned, når vi dømmer mænd, lyder det fra sexolog Jakob Olrik

21. maj 2017 af Jakob Olrik

Det er blevet normalt at have et forhold til en psykopat. I bøger, klummer og Facebook-opslag fortælles der jævnligt om ulykkelige forhold til psykopater. I damebladene kan du læse, hvordan du spotter en psykopat, på nettet kan du via tests tjekke om din kæreste/ex-kæreste har psykopatiske træk. 

Og i din nærmeste omgangskreds vil du helt sikkert finde flere kvinder, der allerede har været i kløerne på psykopaten og hans farlige personlighedstræk; følelsesmæssig umoden, utilregnelighed og social tåbelig. 

Disse træk finder man til forveksling også hos ”normale” mænd, især når disse føler sig presset eller truet af det modsatte køns sårende kritik eller afvisninger. Men de rigtige psykopater er endnu værre; de fletter dig ind i et net af hvide løgne, gør dig forelsket og svarer først på sms’er når der er gået to dage.

Manipulation med søde ord

Du har sikkert hørt følgende monolog fra en ulykkelig veninde: ”Åh, jeg var så naiv og dum, jeg lod mig drage af hans mystik og mistede totalt mine forsvarsmekanismer. Han manipulerer mig med søde store ord, så jeg blev forelsket. Han købte mig med gaver. Manipulerer mig med overdrevne komplimenter. Det var total hjernevask! Han styrede rundt med mine følelser. Han var SÅ afstumpet. Og så ville han lige pludselig ikke ses mere. Så sluttede det bare … og testen på nettet siger det også: Han var virkelig psykopat.”

Okay, jeg hører, hvad du siger. Du blev forelsket. Du engagerede dig, gav slip, gav dig hen. Og du blev såret. Igen, igen. Jamen, er det ikke det lidenskaben og kærligheden til alle tider har gjort mod én? Kender vi ikke alle til brændte hjerter, sammenkrøllede drømme, afbrudte samlejer, skuffede følelser? Og findes der ikke dumme tarvelige mænd, jo, til alle tider! Men fordi du lukker kærligheden ind, og blev grueligt såret, oven i købet af en idiot, så virker det stadig lidt overdrevet, at kalde ham, som du jo holdt af for lidt siden, for en psykopat! Måske er det derfor at der for tiden findes mange ”psykopater”, for vi lever i en single/dating-kultur, hvor mennesker mødes og skilles igen, og sommetider føler en af os hårdt såret.

Sårede følelser

Selvfølgelig skal en ulidelig mand ikke undskyldes. Og selvfølgelig findes der mænd med reelle dyssociale personlighedsforstyrrelser og de er ubehagelige at støde ind i. Men. Tallene er ikke i overensstemmelse med alle de misforståede kærlighedssituationer og alle de ulykkelige kærlighedsforhold, der findes, som ender med at kvinden udsteder diagnosen; psykopat! At en mand er en dårlig kæreste, gør ham ikke til en decideret syg mand, hvad får du ud af at påstå det, kære kvinde? Er det også okay at kalde hinanden for skitzofrene, depressive, borderlinere, eller skal vi ikke bare lade psykiaterne om de definitioner.

Spørgsmålet er, om den nye diagnose-dille handler om at kvinden fralægger sig ansvaret for de sårede følelser, hun måtte have tilranet sig i kærlighedens navn. I virkeligheden har manden måske ramt noget i hende, noget ingen andre mænd før har gjort, og hun bliver ekstra såret, fordi han alligevel ikke vil hende nok, eller ikke gør tingene på hendes måde. Og det er da sårende, og så er det nemt at give ham betegnelsen OND, for det gør jo ondt langt ind i hendes. Men kunne det tænkes, at her er tale om et kærlighedsforhold, hvor forskelligheden gør, at det er svært at forstå hinandens handlinger og sprog? Hvor manden også har investeret følelser, ikke føler sig forstået, oplever kritik, og derfor handler som en imbecil hulemand?

Mænd kan være utrygge

Der er jo altså forskel på vores køn, og den måde vi opfører os på. Kvinden har gennem 30 år snakket om følelser med veninderne, taget selvudviklingskurser og læst selvhjælpsbøger, det har manden ikke! Han er ikke super god til emotionel kommunikation, han har ikke træning i at analysere følelser. Så jo, han virker ikke hamrende følelsesmæssigt moden i hendes øjne. Og han gør ting, som hun ville have det vildt dårligt med at gøre, såsom at aflyse, komme for sent, være fjern, glo efter andre, glemme vigtige ting, have svært ved følelser. Men bare fordi han ikke snakker hendes følelses-sprog, gør det ham altså ikke til psykopat.

Somme tider falder en kvinde for en mand, som har nogle helt andre værdier end hendes. Til gengæld får hun spænding og eventyr … et eller andet er hun jo for pokker draget af! Hun er måske blevet tiltrukket af en macho-motorcykelmand, og synes det er super liderligt at der er noget farligt (utrygt) på spil. Men pludselig, på en følsom dag, forventer hun, at han skal være ligeså kærlig og nærværende som ham den søde gut fra Spis, bed og elsk. Det er han så ikke lige! Han forvandler sig ikke pludselig til en blød mand, hun kan få tantriske kram af. Så kvinde, kend dig selv. Bliv bevidst om hvem du forelsker dig i. Og hvem du har lyst til at forelske dig i. Hvad har du brug for?

Forstå hinanden

Vi må alle sammen spørge os selv, inden vi træder ind i et nyt forhold: Hvor meget lidenskab orker jeg denne gang? Hvad kan jeg rumme? Er tryghed og ømhed det vigtigste lige nu, så er det en partner med dé værdier, jeg må finde. Eller er det ok, at der er utrygge elementer i forholdet, at I er ekstremt forskellige, og netop derfor har den vildeste seksuelle tiltrækning på hinanden? Vi må tage ansvar for vores egne valg og handlinger, og droppe diagnoserne. Spørgsmålet er, hvorfor forelsker du dig i ham? Hvorfor bliver du tiltrukket?

At kalde en mand for psykopat, fordi han har såret dig, er ukonstruktivt! Både manden og kvinden bliver såret, når det ikke går. Vi har forskellige måder at udtrykke vores sårede følelser på. Lad os stoppe med at diagnotisere hinanden, og putte hinanden ind i dameblads-tests. Vi skal da hellere forsøge at få noget viden om hinanden (og om os selv), så vi forstår hinanden (og os selv), og kan tolke og oversætte hinandens sprog. Det handler vel om at lære at kommunikere. Lære af hinandens forskelle. Vi skal lytte til hinanden. Forsøge at forstå hinanden. Vi er ikke onde. Vi er sårede. Og vi heler ikke vores sår af at kaste salt over i den andens sår. Fjern nu den saltbøsse! Og lad os bevare respekten for hinanden. Så vi tør lukke hjertet op endnu engang.

Artiklen er skrevet af sexolog Jakob Olrik.

Vil du læse flere spændende artikler om kærlighed og parforhold, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.