Økonomien
Har du fast arbejde, mens din kæreste stadig studerer og er på SU? Det kan blive et problem, hvis I har to meget forskellige budgetter. Han kan føle, at han burde leve op til dit budget, eller han føler sig måske lille, fordi du betaler alt på ferien. Det er også vigtigt, at I snakker om, hvordan I vil betale på ferien. Har i fælles økonomi, eller betaler I hver for sig? Der er fordele og ulemper ved begge, så det kommer an på, hvad I føler mest for. Det er måske ikke fedt at dele alle regninger lige over, hvis din kæreste har råd til hummer og champagne, mens du kun har råd til en lille salat og et glas vand.
Selvom det ikke er rart at tale penge med sin kæreste, er I nødt til at finde et fælles budget, hvor I begge kan være med. Det betyder, at du måske må udsætte planerne om den dejlige luksusferie til Asien, men i sidste ende er det bedre, at I begge kan føle jer tilpas med budgettet. Hverken din kæreste eller dig skal frygte at gå på netbank, når I kommer hjem.