Bryllupsbuket og vielsesringe
Der er særligt én måned, hvor flest mennesker vælger at blive gift.© Getty Images

I denne måned bliver flest gift

Hvad tror du, danskerne foretrækker?

2. juni 2020 af Helene Desirée Jørgensen

Sommerbryllup med solskin, varme og farver eller et vinterbryllup med en smuk og fortryllende vinterlandskabsdekoration? Der er mange muligheder, når det kommer til et bryllup alt efter hvornår du vælger at afholde det. 

Men vidste du, at der særligt er én måned, hvor de fleste danskere vælger at put a ring on it? En undersøgelse fra Danmarks Statistik har nemlig vist, hvor mange danskere der bliver gift i løbet af årets fire sæsoner.

Hvornår bliver flest danskere gift? 

Svaret er: August. 

Det er nemlig rigtigt. Danskerne foretrækker sommerbryllupper. I august 2019 blev lidt over 5.500 danskere gift og efterfølgende kommer juni måned med cirka 4.250 bryllupper. 

Hvornår bliver færrest danskere gift?

Undersøgelsen viser også, hvilke måneder der er knap så populære, når det kommer til bryllupper. Her finder vi januar og februar med henholdsvis 1.300 og 1.400 bryllupper i 2019. 

Kilder: Dst 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.