Utroskab
© iStock

“Kære elskerinde – sådan føltes det, da du var sammen med min mand”

Kom med ind i Sannes inderste tanker om utroskab, når hun skriver et åbent brev til sin mands elskerinde

19. maj 2021 af Redaktionen

Kære elskerinde

Da jeg opdagede, du fandtes, var jeg seks år inde i et forhold, som jeg troede var the real deal. Vi havde lagt en hård periode bag os og var lige hjemvendt fra kærlighedsferie i Thailand. Vi havde det bare skidesjovt sammen, og jeg stolede på ham. Så da jeg opdagede dig, ramte det som en hammer. Jeg var gået på min kærestes Facebook fra vores fælles iPad, fordi jeg troede, det var mig, der var logget ind. Jeg indså min fejl og ville logge ud, da dit billede fangede min opmærksomhed. 

Du så en del ældre ud, og jeg gættede på, at du måtte være en af hans mors veninder. Jeg læste jeres beskeder, nærmest for sjov. Men jeg fik et chok. Jeres ord var på engelsk, og tonen var flirtende. Min kæreste skrev, at når du ikke kunne få sex, så måtte du jo spise chokolade i stedet. Du var helt sikkert ikke hans mors veninde. Av. Jeg lod dagene gå, mens jeg grublede over, hvad jeg havde læst. Jeg vidste, at jeg ville gå fra ham, hvis han bekræftede min frygt for, at han havde været utro, så jeg havde brug for at tage mod til mig.

“Har du været mig utro?”

Hverken billedet af dig eller jeres ord ville forlade mine tanker, og en eftermiddag, hvor vi sad i solen, fik jeg pludselig et akut behov for afklaring. Jeg ville hjem med det samme og sagde intet på vejen. Først da vi trådte ind i vores lejlighed, spurgte jeg ligeud: “Har du været mig utro?” Jeg viste med min tone og mit kropssprog, at han ikke skulle forsøge at sno sig udenom. Så sagde han det ærligt: Ja, det havde han. Først blev jeg enormt rasende. 

Var jeg virkelig så lidt værd, at han kunne behandle mig sådan? Og til fordel for en gammel krage som dig? Jeg skældte og smældte. Det var afgørende for mig at vide, hvem du var, og hvor tit I havde været sammen. Hvor længe havde jeg gået i uvidenhed, mens han havde løjet? Han gav mig de svar, jeg bad om. Han havde mødt dig på en rejse med nogle venner et halvt år forinden, og du boede i Belgien. Han havde siden besøgt dig under en rejse til sin søster i Frankrig. En diskret mellemlanding på en uskyldig familietur.

Om dig, elskerinden, tænkte jeg: ‘Skulle du virkelig være bedre end mig?’ Jeg kunne ikke se, at du skulle have noget, jeg ikke kunne give. Du var mindst ti år ældre end ham, og jeg syntes ikke, du var spor attraktiv. På en måde var jeg mere vred på dig end på min løgnagtige kæreste. Som du måske husker, skrev jeg en besked til dig på Facebook: ‘Tak, fordi du har ødelagt mit forhold.’ Men hvad du ikke ved er, at da vreden var fordampet, ramte selvbebrejdelserne. 

Jeg følte, at jeg ikke var god nok. Jeg prøvede at forstå, hvorfor min kæreste havde svigtet, og nåede frem til, at det var min egen skyld. Jeg havde været sur og afvisende, jeg skulle have givet ham mere sex, og jeg burde være taget med til flere familiesammenkomster. Jeg sorterede med hård hånd i minderne om vores forhold, til jeg stod tilbage med en dum, smertefuld bunke af episoder, hvor jeg havde været den sure kæreste eller ikke havde gjort mig umage nok. Jeg følte til sidst, at han nærmest ikke havde andet valg end at finde en anden...

Jeg sorterede med hård hånd i minderne om vores forhold, til jeg stod tilbage med en dum, smertefuld bunke af episoder, hvor jeg havde været den sure kæreste eller ikke havde gjort mig umage nok. Jeg følte til sidst, at han nærmest ikke havde andet valg end at finde en anden. Jeg var så selvbebrejdende, at jeg glemte at huske på alt det gode, jeg også havde gjort og været. Jeg udelod jo alle de gange, hvor jeg havde været en kærlig, glad og overbærende kæreste.

Hvor jeg havde lavet hans livret og taget med til familieting for hans skyld. Jeg så kun det mørke og utilstrækkelige, og der gik lang tid, før jeg kunne se vores forhold med friske øjne og tænke: ‘Ja, jeg gjorde da nogle ting galt – men det gjorde han også’ Vi var to om det. Og sådan er livet. Man kan ikke v.re perfekt hele tiden, men det er ikke en grund til at være utro

Held og lykke med det 

Vi flyttede fra hinanden, og jeg havde det egentlig forbavsende godt. Indtil den dag jeg fik at vide, at han var flyttet over til dig i Skotland. Jeg blev ude af mig selv, for det gjorde så ondt at tænke på, at I var sammen nu. At han havde valgt dig.

Jeg var irriteret over, at du ikke havde en åben profil på Facebook, men der var et foto af dig på en hest, som jeg kiggede på og hadede. Jeg foragtede dig. Du måtte være et frygteligt menneske. Hvordan kunne du leve med dig selv? Du vidste jo godt, at han havde mig, for jeg var med på hans Facebookbilleder, og vi havde lige delt vores feriefotos fra Thailand. Det mest hæslige var erkendelsen af, at jeg ikke kunne stole på min egen mavefornemmelse. At jeg havde troet, alt var godt, når du og han samtidig havde en affære.

Nu er der gået et par år, og I er stadig sammen. Jeg har lagt historien bag mig og er bare glad for, at han ikke bor i samme by. Så slipper jeg da for at løbe ind i jer. Vreden over for dig er fordampet, og jeg har indset, at du ikke har såret mig med vilje. Jeg har indset, at det var min æ.reste, der brød den tillid, vi havde, og at du bare var en forelsket kvinde, som ikke er et dårligere menneske end andre – mig selv inklusive.

Dengang lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville udsætte en anden kvinde for det, jeg havde oplevet, men som tiden er gået, kan jeg se, at når det gælder kærlighed, er enhver nok sig selv nærmest. Det er svært at være moralens vogter, når man ikke har følelser i klemme i forhold til den anden kvinde og dårligt ved, hvad hun hedder. Jeg forstår godt, at du blev forelsket i ham og slog til.

Hvis jeg mødte dig i dag, ville jeg blot sige: ‘Held og lykke’. Hvis I er glade, så tillykke – godt for jer. Jeg gider ikke bruge energi på en mand, som reelt ikke ville mig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er optimistisk på jeres vegne. Han har været andre kærester utro, og jeg er bange for, at det er hans mønster, når forholdet bliver hverdag. Du har sikkert ingen anelse om, hvad der venter, men jeg tror desværre, at du en dag kommer i samme situation som mig. Jeg håber for din skyld, at han har forandret sig.

Hilsen Sanne

Artiklen er tidligere bragt i magasinet.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.