Who is the boss, baby?
Who is the boss, baby?© iStock

Lær at få din vilje i forholdet

Se, hvordan du får manden til at gøre alt det, du vil have ham til

25. september 2009 af Stine Bødker Nielsen

Sokker der ikke bliver samlet op. Opvask der får lov at stå. Du kender det godt, ikke? Vil du gerne have bedre styr på din kæreste? Bare rolig, du kan få ham i din hule hånd! Woman viser dig, hvilke ting du skal tage højde for.

 

LAD HAM TRO, AT HAN HAR KONTROLLEN
Hovedårsagen til, at han ikke gør, som du ønsker, er, at han er en mand. Og mænd er egentlig temmelig forfængelige og stolte. De ser helst sig selv som konger, der bestemmer alt, og som alle respekterer. Det lyder måske gammeldags, men den mentalitet har tilsyneladende ikke ændret sig siden stenalderen. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke lader din kæreste vide, at det egentlig er DIG, der styrer HAM. Så længe han føler, at han har kontrollen, vil han ikke brokke sig over at gøre ting for dig. Hav det i mente, når du følger resten af guiden.

GIV HAM SNOR
Hvis du konstant plager ham og bebrejder ham, når han tager i byen med gutterne og ikke hjælper med opvasken, når du ingen vegne. Mænd lader sig ikke diktere så let - det sårer deres mandige stolthed. Han vil kun blive trodsig og modarbejde dig, hvis du giver ham sure miner. Brug i stedet omvendt psykologi. Han vil altid gerne have, hvad han ikke kan få. Så når han gerne vil i byen med gutterne - uden dig - siger du bare:

- Okay, hav en god aften!

Du behøver ikke at fortælle ham, hvad du skal. Gør ham i stedet nysgerrig ved tilbageholde lidt information. Mens han er i byen, vil han undre sig over, hvad DU laver, og hvem du er sammen med, og det kan være, han begynder at savne dig. Brokker du dig derimod over, at han tager af sted, og ringer du til ham konstant, mister han interessen for dig. Det gælder altså om at tage tingene afslappet og ikke blive hidsig.

SPØRG
Han kan IKKE læse dine tanker, og mange mænd er også super dårlige til at læse de signaler, du så flittigt forsøger at sende ham. Slå kold vand i blodet, når du er ved at eksplodere af vrede over, at hjemmet sejler, og han bare har fedet den på sofaen hele ugen. Spørg ham i stedet dirkte, når der er noget, du gerne vil have, han gør. Det virker måske åbenlyst for dig, hvad det er, manden skal gøre. Men sådan er det ikke nødvendigvis for ham. Hvis du har en sød kæreste (og det har du jo, ellers ville du slet ikke være sammen med ham, vel?), vil han også gerne gøre noget for at gøre dig glad.

Et par tips når du beder ham om noget:

- Spørg pænt - uden bebrejdelse i stemmen.

- Lad være med at spørge ham, hvad sokkerne laver på gulvet, når han spiser eller er travlt optaget af noget andet.

- Sig tak! Og ros manden for det fantastiske stykke arbejde, han har gjort.

VÆR KLAR FRA BEGYNDELSEN, OG VÆR KONSEKVENT
I begyndelsen af forholdet kan det måske virke romantisk at gå og samle hans boksershorts op fra gulvet og lave mad til ham hver aften som en anden husmor - men tro os, sådan bliver det ikke ved med at være! Derfor er det super vigtigt, at du er konsekvent helt fra begyndelsen af. Sig fra, når han gør noget, der ikke er okay - også selv om du helst ikke vil virke som en sur mokke over for din nye kæreste.

Lad ham for eksempel forstå små ting, som kan være vigtige for dig:

- Hvis jeg laver aftensmad, tager du opvasken.

- Hvis du glemmer vores aftaler, vil jeg have blomster.

BELØNNING OG STRAF
Samtale er selvfølgelig den bedste løsning på alle problemer, I måtte have, men som en sidste udvej, kan du vælge denne løsning.

Belønning - Den mest effektive belønning er og bliver sex. Især blowjobs. Når din kæreste har gjort det godt, og du gerne vil motivere ham til mere god opførsel, så er det ikke svært at regne ud, hvad han vil blive glad for.

Straf - Ved hjælp af logisk rationalisering når vi dermed også frem til den mest effektive straf: Nul sex. I modsætning til hvad du måske tror, føler en mand ikke, at han bliver straffet ved, at du ikke taler med ham. Nærmere modsat. Han antager det for at være ro og fred.

Pas på! Den seksuelle form for belønning og straf er muligvis den mest effektive, men det er også den mest barnlige, og det kan udløse endnu mere splid mellem jer , især når du afviser ham.