Når I bor sammen
Er det dig, der går, har du sikkert været klar over længe, at du ville gå fra din kæreste. Også har du også haft mulighed for at tænke over jeres boligsituation. Sørg for at planlægge, hvad du vil gøre, når du forlader ham. Du må ikke regne med, at din eks-kæreste er klar til at flytte få timer efter, du har forladt ham. Han har brug for mere tid. Er lejligheden din, flyt hjem til din veninde, dine forældre eller din søster, indtil han er ovenpå og klar til at søge noget nyt. Du kan eventuelt hjælpe ham med at finde en bolig hurtigt. Er det en fælles lejlighed, må du gøre op med dig selv, hvor meget du egentlig gerne vil blive boende. Selvfølgelig er det heller ikke nemt for dig, men se det i øjnene, du er den, der er mest ovenpå, og du har sikkert et større overskud til at finde noget nyt. Og hey, kunne det ikke være lækkert at slippe for alle minderne?
Er det ham, der forlader dig, og sidder du i jeres sofa, men i hans hjem, er historien selvfølgelig en helt anden. Og I må sammen blive enige om, hvad I skal gøre. Hvor længe har du tid til at søge en ny bolig, og hvordan skal I dele jeres ting op er kun noget, I sammen kan finde ud af. Der er nemlig ikke juridsk-hjælp at hente, hvis I ikke er gift. Det er en god idé at vente med at tage den snak, til chokket har lagt sig. Der er pludselig meget at tage stilling til.