1. Det er altid dig, der skal ringe og bestille pizza, mens din kæreste står i baggrunden og laver fagter om, hvilken pizza DU skal bestille. Fordi personen ikke selv tør snakke med pizzamanden...
2. Det krævede ret meget overtalelse fra dig at få din kæreste til at møde din familie. Men det forstår vi også godt! For en introvert er det altså et MEGET stort skridt.
3. Du elsker sociale sammenkomster og kan slet ikke få nok af kaffeaftaler, dobbeltdates og øl i solen. Men du kender også din kæreste så godt, at du ved lige præcis, når personen har opfyldt sit sociale batteri og er klar til at tage hjem.
4. Hvis det stod til dig, havde du holdt et kæmpe surpriseparty for din kæreste – bare for at fejre hvor skøn personen er. Desværre ved du, at det ikke vil falde i god jord. Al fokus på ham eller hende? Det vil nok ikke blive modtaget så godt.
5. Din kæreste bliver meget ofte pinlig berørt over dig... ‘Hvorfor er det nu pludselig pinligt at danse på gaden og snakke med dem foran i Netto-køen?’, tænker du.
6. Du elsker at smalltalke med gud og hver mand, du møder på gaden. Mens din kæreste foretrækker at stå halvgemt bag dig og vente på, at du har fået snakket færdigt.
7. Hvis du selv skal bestemme, skal du og din kæreste holde et brag af en kærlighedsfest for flere hundrede mennesker, den dag I skal giftes. Din kæreste foretrækker derimod en lille ceremoni for de allertætteste... Der bliver I nok aldrig enige.
8. Du er meget spændt på, om jeres fremtidige barn arver dine store armbevægelser og ustoppelige sociale energi eller din kærestes mere rolige og finurlige person. Eller måske bliver barnet en perfekt blanding af jer begge?
9. Du er den store planlægger og nyder at arrangere alverdens arrangementer, dates og hyggestunder for din kæreste. Gid vi også havde den type socialt overskud!
10. Når du klager over maden på en restaurant, bliver din kæreste SÅ pinligt berørt, at han eller hun har lyst til at krybe helt ind under bordet. Du kan derimod ikke se, at der er noget pinligt – du siger jo bare din mening?
11. Du kan slet ikke forstå, at din kæreste ikke har lige så meget FOMO som dig. Men som ekstrovert prøver du også at lære dig selv, at det er okay ikke at være med til alt.
12. Når folk spørger, hvem der tog initiativ til jeres forhold, er der kun et svar: Det var helt sikkert dig! Hvis du skulle vente på din introverte kæreste, var I nok stadig i datingfasen af forholdet...
13. I har to meget forskellige opfattelser af en perfekt fredag aften. Du foretrækker fest, farver og dansegulv, mens din kæreste hellere vil putte under dynen med en god film og søde sager.