Overraskelse til kæreste
Fortjener din kæreste en lille overraskelse i julemåneden?© Getty Images

13 søde ting, du kan overraske din kæreste med i juletiden

Skal din kæreste forkæles med et sødt julekort eller måske en fræk (jule)sms?

7. december 2021 af Isabella Wedel Hansen

Julen er hjerternes fest – så hvilken bedre anledning til at overraske din kæreste med en lille, sød gestus eller en lille, symbolsk gave, der kan få ham eller hende til at smile helt op til ørerne og få knaldrøde julekinder? Ingen! 

Men da julen også tit er fyldt med julegaveshopping, familiehygge, julefrokoster, you name it, er det ikke sikkert, at du liiige har tid til at tænke kreativt og finde på den helt rigtige måde at forkæle din kæreste på. Derfor har vi hjulpet dig lidt på vej og samlet 13 idéer til søde ting, du kan overraske din kæreste med i juletiden. 

1. Et lækkert honninghjerte fra bageren

Mmh en overraskelse, der er lige til at spise!

2. En gåtur i skoven med varm kakao- eller kaffe-to- go fra byens bedste café

Lun jer på lidt varmt at drikke, mens I spadserer gennem byen eller skoven. 

3. Et sødt julekort

Husker du at fortælle din kæreste, hvor meget han eller hun betyder for dig? Der findes ikke noget bedre end at få et sødt julekort fra en, du holder af. 

Julekort
Julen er hjerternes fest – så overrask din kæreste med et sødt, håndskrevet kort i juletiden. © Getty Images

4. En tur ud og stå på skøjter

Leg Bambi på glatis, når du inviterer din kæreste på en hyggelig date på skøjtebanen.

5. En marcipangris fra den lokale specialbutik

Elsker din kæreste marcipan? Så kan du forkæle ham eller hende med en lækker marcipangris.

6. Lune æbleskiver når din kæreste kommer hjem

Giv dig i kast med at bage dem selv eller køb dem færdige – din kæreste bliver helt sikkert glad for denne overraskelse lige meget hvad.

7. Hjemmelavet konfekt eller hjemmebagte julesmåkager

Føler du dig både kreativ og lækkersulten? Så kan du overraske din kæreste med lidt hjemmelavede julegodter. Lækkert!

Hjemmelavede småkager
Overrask din kæreste med lidt godt til ganen. © Getty Images

8. En stor portion varm risengrød

Forkæl din kæreste med en lækker portion varm risengrød på en kold snevejrsdag. Det får stensikkert din kæreste i julestemning.

9. En lille “bare fordi” gave

Overrask din kæreste med en lille, sød gave eller måske en tidlig julegave.

10. Et flot stykke hjemmelavet julepynt

Overrask din kæreste med sødt, hjemmelavet julepynt, der kan pynte i jeres hjem hele december.

11. En fræk overraskelse

Går der nogle gange lidt for meget hverdag i den? Så kan det være, at du skal overraske din kæreste med en fræk besked eller en fræk overraskelse, der kan få din kæreste til at glemme alt om hverdagens stress og jag.

Mand og kvinde i seng
Giv din kæreste en fræk (jule)overraskelse. © Getty Images

12. En tur på julemarked

Tag din kæreste med på et hyggeligt julemarked. Så er vi sikre på, at der nok skal komme romantik i luften.

13. En tur i (hjemme)biografen for at se en hyggelig julefilm

Overrask din kæreste med en hyggelig julefilm – det er et sikkert hit. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmed dig nyhedsbrevet her

Du vil (garanteret) også kunne lide