1. Din kæreste ved ALT om biler. Og det fører altså også til, at alle andre spørger din kæreste til råds, hvis de skal reparere eller investere i en ny en af slagsen.
2. Det er meget sandsynligt, at din kærestes bilinteresse også fylder meget i fritiden. Måske er Fast & Furious vedkommendes yndlingsfilm eller Formel 1 den foretrukne weekendaktivitet?
3. Du er vant til at høre om udskiftninger af gearkasser, kølervæske og dæk hele året rundt. Og måske (eller måske ikke) har alle samtalerne gjort dig selv lidt mere bekendt med løsningerne til de mange bilproblemer, der kan opstå.
4. Din kæreste elsker generelt at fikse ting. De hænder er ikke kun brugbare i værkstedet, men også når håndvasken pludselig driller. Smart!
5. Du er vant til, at din kæreste ofte kommer beskidt hjem. Der er bare intet som lugten af motorolie...
6. Du ved, at din bil altid vil køre som en drøm. Og selvfølgelig blive ved med at gøre det sådan cirka i al evighed. Luksus!
7. Din kærestes profession har gjort ham eller hende til svigermors drøm – og meget populær blandt dine venner med bil. Har de et spørgsmål eller brug for hjælp med noget bil-relateret, er de ikke bange for at udnytte at have din kæreste i kontaktbogen.
8. Ligesom mange håndværkere kender din kæreste ALTID de nyeste sange. Årsagen er meget simpel: Radioen altid er tændt på arbejdet.