Mand i fitnesscenter
Det er ikke kun dig, der kan få din kæreste til at stønne...© Getty Images

7 ting, du kender, hvis du har en kæreste, der træner ofte

Ingen dag har helle for din kærestes dryppende sved

12. januar 2022 af Rie Kirkebjerg

1. Din kæreste taler ofte om sine ømme muskler. Og nej. Du gider ikke at massere dem! (Medmindre du får massage først, naturligvis...). 

2. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og på både din kærestes og din (!) fødselsdag skal adgangskortet svinges. Ingen dag har åbenbart helle for din kærestes dryppende sved. 

3. Du kan mærke på din kæreste, at han/hun er et gladere menneske, når der har været stemplet ind i træningscenteret. Hvis din partner in crime til gengæld har været syg i en uge, og derfor ikke har kunnet træne, opfører han eller hun sig decideret som en ryger på benhårdt rygestop. 

4. Din kæreste kan aldrig få for meget træningstøj. Sandsynligvis går han eller hun ikke i andet... 

5. Udover nyt træningstøj, bruger din kæreste også hele sin opsparing på træningsgadgets. Du har undrende kigget på alt fra træningsure til proteinpulver, når posten har leveret pakker...

6. Din kærestes andet hjem er træningscenteret. Han eller hun ved, præcis hvornår der er myldretid i træningscenteret, er på fornavn med samtlige receptionister og er naturligvis Facebook-venner med en stor håndfuld af medlemmerne fra det lokale center. 

7. Det er ikke kun dig, der kan få din kæreste til at stønne. Du havde aldrig troet, at du skulle blive jaloux på en vægtstang... 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide