Sådan flirter du på de sociale medier
Måske har du mødt ham i virkeligheden. Måske har du kun set ham, når han kommenterer dine venners opdateringer på Facebook, Instagram, Twitter eller et andet socialt medie. Uanset hvad: Han er cute. Og du er interesseret....
Men hvordan får du kontakt til ham? Woman har (selvfølgelig!) svaret. Læs med og lær, hvordan du bliver helt flirte-klar med disse 11 tips.

1. Opdater din profil
Ligesom det er vigtigt at have en god Tinder profil tekst, hvis du gerne vil score en mand, handler det om at gøre dine sociale medier scoreklar – det er vigtigt, at han både på Facebook, Instagram, Twitter eller et andet socialt medie kan lure, hvad du er for en.Derfor skal du sørge for, at din profil fortæller noget om dig. Det absolut vigtigste er, at du har et vellignende profilbillede af dig selv, så han kan genkende dig – billeder af celebs, dit kæledyr eller statement-billeder duer ikke!
Sørg også for at have et cover-foto, der ikke er for kontroviersielt (politiske eller religiøse statements er no-go!), opdater din profil med dine interesser eller en god beskrivelse af dig selv på din instagram-profil. Og så sørg for, at du har nogle flatterende billeder af dig selv liggende til at pirre hans interesse.
2. Husk dine privatindstillinger
Hvis du planlægger at score en ven af en ven, så husk at sætte dine privatindstillinger, så dine venners venner kan se din profiltekst og dine opdateringer. Ellers flirter du forgæves!
3. Lav din research
En god flirt kræver, at du har lavet din research! Hvis du har mødt din flamme irl, ved du sikkert lidt om ham – har du kun set ham online, skal du starte med at lave lidt research. Det absolut vigtigste er selvfølgelig, at du tjekker, om han har en kæreste – har han det, er der nok ikke basis for den store romance.Men han kan sagtens have en kæreste uden at notere det i sin parforholdsstatus, så læs hans opdateringer og se hans billeder for at være helt sikker. Undervejs får du sikkert en god ide om, hvad han er for en type, og hvad han synes er fedt, sjovt og godt. Hvis du ved lidt om hans interesser, hverdag, job og familie kan du både se, om I er noget for hinanden – og det giver jer noget at tale om.
4. Giv et like og en kommentar
Første skridt på vejen til at få kontakt med ham er et simpelt like. Næste skridt er at kommentere hans opdateringer. Gør det jævnligt, så han får øje på dig, og I får noget at tale om, men lad være med at kommentere og like ALT; så vil han i bedste fald se dig som overivrigt, i værste fald som en klam stalker.
Hvis du vil flirte med ham, så husk hele tiden, at det er det, det handler om, og målet er, at I skal tale sammen mere privat. Så hold tonen let og sjov og undgå lange, dybe, provokerende kommentarer - det er træls både for ham og for de andre, der følger tråden.
5. Tænk over, hvad du poster
Når han har fået øjnene op for, at du findes, vil han med al sandsynlighed begynde at researche dig for at finde ud af, hvad du er for en. Derfor: Sørg for at poste noget - hvis du bare lurer på Facebook / Instagram / Twitter og aldrig poster, aner han jo ikke, hvem du er. Post noget, der viser, hvem DU er. Gode billeder, skæve vinkler, begavede indslag - ting, der får dig til at se godt ud.
Folk, der knevrer, er ikke populære - hverken i den virkelige verden eller på de sociale medier. Så lad være med at dele billeder og statusopdateringer hele tiden - og lad for guds skyld (men mest for din egen) være med at dele for meget eller dele ting, der får dig til at virke desperat.
6. At poke eller ej?
Hvis du er på Facebook, er et poke en god, uforpligtende måde at fange hans opmærksomhed og skabe lidt kontakt. Det kan dog let lede til det bare ingenting, fordi I ikke snakker sammen men bare prikker løs, så det er langt bedre at sende ham en direkte besked, hvis du vil se resultater af dine anstrengelser.

7. Start en samtale
Det sværeste ved at flirte er at tage første skridt til kontakt. I den virkelige verden er første skridt at tale sammen - på sociale medier handler det om at sende private beskeder til hinanden. Det gør det imidlertid ikke altid lettere... Og dog: Hvis han ikke vil tale, kan han bare lade være - og i dine øjne kan det lige så vel betyde, at han ikke har mulighed for at tale lige nu. Så tag chancen og spring ud i det.Husk dog, at hvis I ikke er venner på Facebook, ender din besked i hans Andet-mappe - og det er derfor ikke sikkert, at han ser den... Så bliv så vidt muligt venner, før I begynder at tale.
Start samtalen på en afslappet og uforpligtende måde - et simpelt hej er nok. Det kan dog være en god ide at have en undskyldning for at starte en samtale. Så find på en - sig noget om hans seneste opdatering, eller tal om jeres fælles venner (det er trods alt det, sociale netværk er bygget op om).
8. Skriv ordentligt
Lad være med at bruge sms-sprog - det er ikke en særlig konstruktiv måde at starte en seriøs samtale, og det øger risikoen for, at han finder dig barnlig eller fjollet eller simpelthen ikke forstår, hvad du prøver at sige. Hold også igen med smileys. En smiley nu og da kan være en god måde at gøre en tvetydig sætning lidt lettere at forstå - men bombarderer du ham med smileys, virker du irriterende.9. Hold det let og uforpligtende
Flirt er et stort ego-boost - men kun hvis det er let og sjovt. Lad være med at starte tunge samtaler om religion og politik fra starten af - drop også tale om din eks-kæreste eller din barndoms traumer.10. Træk dig med stil
Når du flirter, er der altid en mulighed for, at du bliver afvist. Online er kommunikationen upersonlig, og så er det endnu lettere at afvise andre. Hvis dit flirte-objekt ikke er modtagelig, så forlad samtalen. Sig, at du skal noget, og log af - så enkelt er det!Husk dog på, at en kikset samtale ikke behøver at være enden på jeres flirt. Når I skriver sammen, kan du ikke se, hvad han laver eller fornemme på hans kropssprog, om der er noget galt. Måske har du bare fanget ham på et dårligt tid eller sted?

11. Det første møde
Når I har liket, poket, flirtet og skrevet til hinanden, er det på tide at prøve, om I også connecter i den virkelige verden. Støder I ind i hinanden tilfældigt, så giv dig til kende (og lad i hvert fald helt sikkert være med at stirre, det freaker ham bare ud) - ellers arrangér en date.
Uanset hvad: Hvis du beslutter dig for at gå fra online flirt til date, så sørg for at tænke på sikkerhed. Selvom du stoler på ham, kan du ikke for alvor vide, hvad for en person han er, før I har mødtes. Så mød ham altid på et offentligt sted i stedet for hjemme, og lad en veninde vide, hvor du er og med hvem, så du er i sikkerhed.
LÆS MERE Sådan får du en sikker date