Kvinder kigger på sin computer
Gør noget godt for dig selv – se erotiske film! © iStock

10 frække erotiske film

Vil du gerne have lidt visuel stimulation uden at det bliver porno? Så læs med her...

26. april 2018 af Mette Andrea Boesgaard

Kunne du godt tænke dig lidt fræk visuel stimulation? Men er du ikke lige i stødet til porno? Så iler Woman til hjælp, for der er masser af helt almindelige film, som snildt kan sætte dig og kæresten i det rigtige humør til lidt leg på lagnerne. Se bare her:

1. Postbudet ringer altid to gange

Jack Nicholson er den omrejsende sælger, der kommer forbi en kro drevet af Cora (Jessica Lange) og hendes mand. Sælgeren bliver fuldstændig besat af hende og et mørkt trekantsdrama udvikler sig. Deres flirt og hendes halvhjertede forsøg på at forblive ærbar er en farlig parringsdans, som kulminerer på det store træbord i køkkenet – hun stadig iført sit melplettede forklæde. En af de mest berømte og mest dampende erotiske sexscener på film.

2. Sidste tango i Paris

Unge smukke Jeanne (Maria Schneider) skal giftes – og den midaldrende Paul (Marlon Brando – fra dengang han stadig var en godte) har netop mistet sin kone. De to mødes, da de kigger på den samme lejlighed, og det slår straks gnister mellem de to – inden længe er de involveret i et hedt forhold baseret på brutal sex, uden at de kender hinandens navne. Rygterne vil vide at Marlon og Maria knaldede rigtigt under optagelserne, men uanset om det passer el ej er de dampende frække.

3. Bound

Gina Gershon og Jennifer Tilly er de frækkeste, mest uartige og mest skruppelløse lesbiske nogensinde. Alene derfor er filmen værd at se! Derudover er det en god thriller, hvor alle forsøger at snøre alle i jagten på en kuffert med mafiamillioner. Og endelig er det brødrene Wachowskis (The Matrix) debutfilm.

4. Fifty Shades of Grey

Fifty Shades of Grey er den første film i Fifty Shades-rækken, og her møder vi for første gang mystiske Mr. Grey og søde, uskyldige Anastasia. De to indgår et “forhold” bygget på S/M-sex, men de forelsker sig senere hen. Det betyder dog ikke, at deres dominante og frække sex stopper.

Fifty Shades Freed
Ja, de gør det altså meget godt i Fifty Shades Freed. © Perfect World Pictures, Universal Pictures

5. Crash

David Cronenbergs film om pervers sex og smadrede biler. James møder Helen, da han kører frontalt ind i hende på motorvejen og ved den lille manøvre slår hendes mand ihjel... Tragedien udvikler sig dog hurtigt til et hedt, seksuelt forhold mellem de to, hvor omdrejningspunktet er deres fascination af ulykken, og inden længe møder de en gruppe af ulykkes-fetichister, der indtroducerer dem til en hel ny kombination af sex og biluheld. Filmen er et ubetinget hit, hvis du er til pervers sex og smadrede biler.

6. Bitter Måne

Peter Coyote og Emmanuelle Seigner spiller parret, der hader hinanden. De ligger i evig magtkamp efter deres leg med roller på alskens perverse måder er gået for langt. Det i sig selv er interessant på en lidt kvalmende måde at overvære. Hugh Grant og Kristin Scott Thomas er det pæne hæmmede par, der bliver involveret i spillet.

7. Secretary

En morsom, poetisk og rørende film om en sekretær, der forelsker sig i sin chef, og ved samme lejlighed opdager, at hun godt kan lide at få smæk i måsen.

Secretary erotisk film
Secretary er en erotisk film, du ikke må gå glip af. © Slough Pond, TwoPoundBag Productions, double A Films

8. Delta of Venus

Året er 1939. Elena er amerikaner og bor i Paris, men efter hendes romance med en anden amerikansk skribent går i vasken, og hun mister sit job, må hun ernære sig ved at skrive erotiske noveller. Men for at novellerne skal virke så naturtro som muligt, er hun naturligvis nødt til at leve alle sine fantasier ud, og som tiden skrider frem bliver de gradvist mere og mere vovede... Filmen er baseret på Anaïs Nins roman af samme navn.

9. Sex, løgn og video (Sex, lies, and videotapes)

Ann har ikke lyst til sex mere, så hendes mand, John, boller i stedet hendes frigjorte søster, Cynthia. Men Ann for fornyet smag for sex, da Johns gamle studiekammerat dukker op – studiekammeraten filmer nemlig kvinder, der beretter om deres seksuelle fantasier... Det psykologiske og erotiske drama er Steven Soderbergs gennembrudsfilm og vandt blandt andet De Gyldne Palmer.

Sex, Lies, and Videotape
Sex, Lies, and Videotape er en sexhistorie, som både er psykologisk og dramatisk. © Outlaw Productions, Virgin

10. “... Og din mor!” (Y tu mamá también)

Denne smukke mexicanske film handler om Julio og Tenoch, som bare er to helt ordinære, hormonfyldte teenagere, indtil de en sommer møder den noget ældre Luisa. Da de tre begiver sig ud på en biltur til en fjern strand, tror de nemlig, at det handler om, hvem der først havner i kanen med den gudesmukke kvinde - men Luisa har andre og langt mere eksperimenterende planer for de to knægte...


Hvis du ikke er til erotiske film, men mere er dtil sexnoveller, kan du læse Womans frække sexhistorier. Du kan også finde vores bud på erotisk litteratur her eller porno for kvinder her. 

Vil du holdes opdateret på seneste nyt om film og serier? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori