Kvinde tysser i seng. Mand sover
© iStock

10 ting, du aldrig mere skal sige i sengen

Hvis hans ego skrumper, er der andre ting, som følger med

22. maj 2015 af Maria Denise Christoffersen

1. "Er den inde?"

Mænd ved godt selv, om de har en stor eller lille tissemand... men han regner nok trods alt med, at du kan mærke, når han trænger ind. Er du i tvivl, så ryk lidt rundt, til du kan mærke den, og spar jer begge dødsstødet, så at sige.

 

2. "Min eks plejede at..."

Du tænker måske, at det sparer tid med nogle konkrete tips, og at han vil være glad for at vide præcis, hvad du kan lide i sengen. Men referencer til en gammel kærestes triumfer dræber altså enhver intim stemning.

Læs også: 23 pinlige spørgsmål om sex 

3. "Hvor er den sød!"

Ja ja, du mente det jo som en kompliment. Men nuttet eller sød er det sidste, han ønsker, at du skal tænke om hans mest mandige accessory! Prøv i stedet med stor, lækker eller endda appetitvækkende. Så skal du nok se hans selvtillid svulme!

4. "Jeg har læst, at mænd godt kan lide at få en finger i numsen"

Enten er han til det, eller også er han jordens største modstander af al aktivitet, der involverer hans bagdel. Uanset hvad, er det bedst at finde ud af det, uden at spørge direkte. Du kan risikere, at han ikke tør være ærlig, og det er da for ærgerligt! Prøv i stedet at nusse ham lidt i det område, og se, hvordan han reagerer. Så kan du altid rykke forsigtigt frem.

5. "Har du nogensinde overvejet, om du var til mænd?"

Det sidste, han gider tænke på, inden han ordner dig, er sin flygtige tvivl fra teenageårene.

6. "Jeg fik engang fem orgasmer på én aften"

Måske prøver du at vise ham, at du er en varmblodet, frigjort kvinde, der i sandhed nyder sex - og gerne meget af det! Men nu har du lige sat en standard, som han føler sig nødsaget til at overgå, hvis han vil føle, at han virkelig tilfredsstiller dig.

7. "Jeg synes, at mine skamlæber er så grimme"

Der er intet større turnoff end en sexpartner, der fremhæver de ting, de skammer sig over. Og helt ærligt, har du set hans testikler? Ikke ligefrem nogen kunstpriser værdige, vel? Så behøver du heller ikke komme med undskyldninger - bare slap af, og nyd det!

Læs også: Det skal du vide om analsex

8. "Jeg plejede at elske analsex, men det er jeg færdig med nu."

Hvis du giver ham indtryk af, at du engang var vild og prøvede en masse ting men afviser at lade ham opleve dén del af dig, tegner du et meget kedeligt billede af jeres fremtidige sexliv. Enten skal du spare ham for fortællinger fra fortiden - eller også skal du overveje at give de lidt mere grænseoverskridende aktiviteter en chance til med ham.

 9. "Du må ikke komme endnu!"

Sig det fra starten, hvis du gerne vil have ham til at vente på dig. Der er intet mere akavet end at råbe "Vent!", midt i hans udløsning. Han kan ikke så godt vende om nu, vel?

10. "Jeg har forresten menstruation"

Sig det altid, altid, ALTID på forhånd! Hvis han ikke er den slags kaptajn, som tør sejle i Det Røde Hav, gider du ikke finde ud af det undervejs.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.