© iStock

14 sexvaner, du skal lære dig selv i 20'erne

Du har kørekortet. Nu er det på tide, du lærer at køre bilen!

16. juli 2015 af Sara Møller Christensen


1. Vær nøgen. Tit. 
Du har sikkert allerede nu opdaget, at din krop ikke går nogen steder, så du kan ligeså godt blive gode venner med den. Det er alfa og omega for et godt sexliv.

Læs også: Det tænker han, når han ser dig nøgen


2. Lad være med at fake. Først blev du for gammel til fantasivenner – nu er det også på tide at vinke farvel til fantasiorgasmer. Vi er allesammen voksne nok til at stå ved, at de ikke kommer af sig selv – også mændene.


3. Hvis han ikke kan få dig til at komme, så sig til ham, hvad han skal gøre. Der findes ikke én mand i verden, der ikke gerne vil vide, hvordan han kan sende dig i sexhimlen. Det gør ham endnu mere taknemmelig end et blowjob.


4. Onanér. Det holder liv i din sexlyst og giver dig endnu flere fifs, du kan dele ud af – apropros punkt 3.


5. Lad være med at gøre noget, bare fordi alle andre gør det. ‘Så du er til analsex? Okay, spændende. Men det er jeg altså ikke!’


6. Hvis en mand nægter at bruge kondom, så nægt at dyrke sex med ham.
 Det er ligesom med hunde. Du er simpelthen nødt til at opdrage dem og slå hårdt ned på uacceptabel opførsel, hvis du vil have, de skal lære det.

Læs også: 11 tips til gummi på den frække måde


7. Stop med at føre regnskab over dit sexliv. 
Det er ligegyldigt, hvor mange du har knaldet med, hvem der skrev først sidst, og hvor mange dates der skal gå, før I må knalde. Stol på din mavefornemmelse, og lav dine egne regler.


8. Hold øjenkontakten. Det er ikke en solosport, det her – og I vinder ikke kampen, hvis I ikke kigger på hinanden.


9. Aldrig vær sammen med mænd, der får dig til at få det dårligt med dig selv. Generthed, nervøsitet, sommerfugle i maven – alt sammen helt okay. Men hvis en mand får dig til at føle dig lille og utilstrækkelig, fortjener han hverken en plads i dit liv eller din seng.


10. Menstruation er virkelig. Deal with it. De dage er forbi, hvor du kunne lade, som om at du var en af de enhjørningekvinder, der aldrig fik det.


11. Fortæl ham om dine fantasier. 
Det er liiidt svært for ham at regne ud, at du tænder på, han spiser hytteost af din navle (eller noget andet lignende frækt). Desuden vil han forgude dig for at dele det med ham!

Læs også: Sådan gør I jeres sexfantasier til virkelighed


12. Skip bare en barbering. Han ved godt, der gror hår på den.


13. Lad dig ikke presse af din partner til noget, du ikke har lyst til. Du vil ende med at hade både dig selv og ham for det.


14. Dyrk ikke (kun) fuldemandssex. 
Det her kommer måske som et chok for dig, men det er bedre for jer begge, når jeres følelsessans rent faktisk fungerer. You're welcome!


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.