© iStock

20 ting, vi gerne ville have vidst om sex som 18-årige

Bedre sent end aldrig, ikk'?

17. juni 2015 af Sara Møller Christensen

1. At det ikke behøver tage kun fem minutter (men at det ikke nødvendigvis er dårligt, fordi det gør).

2. At du hverken kan eller skal konkurrere med kvinderne på pornofilm. De er ikke virkelige!

3. At glidecreme er genialt til så mange ting (altså i sengen – ikke køkkenet og sådan...). 

4. At kvinder må knalde med lige så mange som mænd. Eller flere, hvis de har lyst.

5. At hans største ønske i sengen er at tilfredsstille dig. True story!

6. At det er helt normalt at tænde på noget ‘perverst’. Og det behøver ikke betyde, du vil udleve det i virkeligheden.

Læs også: Læsernes dybeste sexhemmeligheder

7. At sexønsker IKKE går i opfyldelse, hvis du ikke siger dem højt. Nej, han kunne ikke selv regne ud, at det der slet ikke var godt for dig...

8. At et godt blowjob ikke handler om teknik, men om indlevelse. Øvelse skader selvfølgelig aldrig.

9. At du og dine veninder ikke er ens. Det gælder både lyster og kroppe.

10. At skedeprutter er noget, vi alle slår. Så medmindre han er jomfru, har han prøvet det før (og hvis han er jomfru, er han bare taknemmelig for at få noget).

11. At han elsker, at du hjælper til. Gør-det-selv-kvinder er det nye... øh, sort.

12. At din læge har hørt alle pinlige spørgsmål før. Om der så er en gulerod, der knækker oppe i dig, havde han/hun sikkert en lignende sag sidste torsdag.

13. At din krop er vanvittigt flot. Højst sandssynligt bliver den aldrig flottere, så vær stolt af den. Og få så den bh af!

14. At du ikke skal tro på alt, du ser på tv. Nej, der er ingen kvinder, der kommer på 14 sekunder af øm og blød elskov. (Og hvis der er: Fuck dem!).

Læs også: Læsernes ultimative orgasmetips

15. At der ikke er noget, der er forbudt og forkert i sengen, hvis I begge kan lide det. Medmindre det er ulovligt selvfølgelig. Hold jer fra det.

16. At det ikke er første knald, der afgør, om du har kærestepotentiale. Så smid bare begyndernerverne. Han føler sikkert endnu stærkere end dig, at han skal præstere.

17. At han også har brug for komplimenter. Nogle gange flere end dig.

18. At du ikke skal sende nøgenbilleder med ansigt på. Han kigger alligevel kun på brysterne.

19. At ja, det sker for alle mænd. Særligt, hvis de har drukket eller er stressede. Det har typisk intet med dig at gøre.

Læs også: 14 mænd afslører, hvorfor de ikke kunne få den op at stå

20. At det bliver bedre og bedre og bedre fra nu af. Det kan dog godt være, der kommer til at gå lidt længere tid imellem – du er jo ikke 18 år længere!