Par kysser i bil
© iStock

8 uundværlige råd til at have både behagelig og pivfræk sex i bilen

Bilens spejle er ikke kun brugbare, når du skal færdes sikkert i trafikken...

21. juni 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Klæd dig ordentligt på

Stramme jeans, der umuligt kan tages hurtigt af på bagsædet af en bil, er umiddelbart en rigtig dårlig idé. Hvis du har bilsex i tankerne, så hop i stedet i en kjole eller nederdel, der gør seancen en smule mere komfortabel og mindre akavet. 

2. Find det rigtige sted

I må selvfølgelig ikke have sex, mens en af jer kører, og I må heller ikke have sex offentligt, hvis I har ufrivillige tilskuere. Kør derfor et sted hen, hvor ingen kan se jer. 

3. Gør planlægningen fræk

Selvom sex er utrolig tilfredstillende og frækt, når det er spontant, kan (god) bilsex godt kræve lidt planlægning. Det drejer sig blandt andet om, at du skal klæde dig rigtigt på, og at I skal udse jer et godt spot, så I ikke skal køre sindssygt langt, før I kan begynde at nyde hinanden. 

Få derfor det bedste ud af optakten, og send ham deltajerede, frække beskeder i løbet af dagen. Fortæl ham eventuelt, hvor pivfræk du vil gøre køreturen – det vil helt sikkert pirre ham, og få ham til at glæde sig endnu mere.

4. Brug bilens spejle

En rigtig god stilling til sex i bilen er, når du rider ham. Dette kan du både gøre på bagsædet og på forsædet, men hvis du rider ham på bilens forreste passagersæde, kan I stille bilens spejle, så han kan kigge på dig bagfra. Det, vil han helt sikkert synes, er et frækt syn!

5. Gør plads

Den største udfordring ved bilsex er pladsmangel. Få derfor så meget ud af pladsen som muligt, og kør forsæderne helt frem. Herefter kan I rykke om på bagsædet, hvor der nu er plads til både doggystyle, 69'eren, missionæren og skeen

6. Skru op for musikken

Hold seancen hemmelig ved at skrue op for bilens anlæg, så I ikke bliver hørt, hvis en af jer kommer til at stønne for højt. 

Hvis du vil have inspiration til en ny (fræk) playliste, har Spotify tidligere på året undersøgt brugernes præferencer og fundet de 10 ultimativt bedste sange at knalde til. Spoiler – Earned It (Fifty Shades Of Grey) af The Weeknd er selvfølgelig med på listen!

7. Brug bilens seler

“Bind” din mand ved at spænde ham pænt fast med bilens seler, og rid ham herefter, eller giv ham et blowjob. Det er selvfølgelig ikke det sværeste for ham at slippe fri, men det har han nok heller ikke lyst til, når du sidder oven på ham og giver ham al din opmærksomhed.

8. Gør rent

En plet i hans eller din bil er bare ikke særligt charmerende, når du dagen efter skal på køretur med din mor... Så vær' lige forberedt med noget papir!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.