© iStock

9 facts, du ikke vidste om orgasmer

Du kommer formentlig til at sige ‘ah ha!’ et par gange undervejs...

8. august 2015 af Tine Sandorf

1. Din gang afslører, om du kan få orgasme
Et belgisk studie viser, at måden, du går på, afslører, om du som kvinde kan få orgasme under samleje. Det lyder skørt, men hvis der er noget om det, vil vi da gerne vide hvilke gangarter, der viser hvad.

2. Orgasmer kan forlænge dit liv
Hvis du får orgasme to gange eller mere om ugen, kan du lægge op til otte år til dit liv, ifølge the British Medical Journal. Årsagerne til sammenhængen mellem orgasmer og et længere liv er formentlig, at orgasmer styrker dit immumforsvar, dit hjerte og din hjerne. Ikke alle sjove ting her i livet er usunde åbenbart! 

3. Det er muligt at få orgasme kun ved at kæle med din bryster
Det er ikke noget, der sker for de fleste, men faktisk kan berøring af din bryster få en orgasme på gled. Det er dog kun én procent af alle kvinder, der kan komme udelukkende ved at blive nulret på brysterne af et par fingre. Det hævder sexforskerne Dorian Solot og Marshall Miller.

 

 

4. Størrelsen på din klitoris kan påvirke din evne til at få orgasme
Et amerikanstk studie fra 2014 viser, at kvinder med en lille klitoris, som er placeret længere væk fra skeden end gennemsnittet, har sværere ved at få orgasme end andre.

5. Du kan få orgasme af at dyrke sport
Så er der en god grund til at besøge fitnesscentret! Du kan nemlig få orgasme af dyrke sport, og et studie fra the University of Indiana anslår, at det især er sportsgrene som spinning, vægtløftning og poledancing, der er de mest orgasmefremkaldende.

6. Kvinders orgasmer varer som regel i cirka 20 sekunder
Og det er meget længere end mænds, viser studier. Så find stopuret frem næste gang, hvis du vil se, om du ligger over eller under gennemsnittet.

Skal du have orgasme i 20 sekunder, så læs denne orgasme-guide.

7. 30 steder i din hjerne er aktive, når du får orgasme

Vi har vidst det længe: At vi kvinder er komplicerede! Men et studie fra Rutgers University in Newark, New Jersey, bekræfter det. Her er det nemlig blevet undersøgt, hvor mange områder af hjernen der er i gang, når en kvinde får orgasme, og resultatet viser, at det er hele 30 forskellige – blandt andet dem, der har med berøring, hukommelse, belønning og smerte(!) at gøre.

8. Afholdenhed kan give dig en superorgasme
Hvis du holder dig fra alle former for seksuel nydelse i tre uger, vil dit testosteronniveau peake og få din seksuelle drift op i det røde felt, og det kan medføre en superorgasme, ifølge et studie, som er blevet publiceret i World Journal of Urology.

9. Det bliver lettere at få orgasme, når du bliver ældre
Du hviler mere i dig selv, du kender dig selv bedre, og sex er ikke så fremmed for dig, når du kommer op i 40'erne og derover, og det gør det nemmere at komme, viser flere forskellige studier. Så du har noget at se frem til!


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.